USA's femte største burgerkæde kommer til Holstebro

Del

Nu kommer den: Den amerikanske burgerkæde Carl's Jr. åbner i Bilka Holstebro til foråret

Snart bliver det vestjydernes tur til at sætte tænderne i saftige flammegrillede burgere fra USA's femte største burgerkæde, når Carl's Jr. åbner i Bilka Holstebro til foråret. Burgerrestauranten i Holstebro bliver den syvende Carl's Jr. i Danmark, og det er med garanti ikke den sidste.

Dansk Supermarked Group, der har rettighederne til at etablere Carl's Jr. restauranter i hele landet, har store planer for burgerkæden.

- Vores restauranter skal være, hvor shopperne er. Vi har en stor udrulningsplan, og forventninger til 2017 er høje, siger Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group.

Længe ventet i Holstebro

Den amerikanske burgerkæde, der under sloganet 'Eat like you mean it' er blevet kendt verden over for sine flammegrillede burgere fremstillet af 100 % oksekød, har været længe ventet i Holstebro. Så varehuschefen i Bilka Holstebro, Mads Nybo, er sikker på, at kunderne vil tage rigtig godt imod restauranten.

- Det er fantastisk for Holstebro, at vi nu får en Carl's Jr. til området. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra kunder i Hostebro og omegn, der har spurgt, om vi ikke snart åbner en restaurant her, så det er fantastisk, at vi nu endelig kan fortælle om åbningen, siger Mads Nybo.

Den nye burgerrestaurant, der åbner i Bilka Holstebro, er en del af den store modernisering, hypermarkedet netop er ved at gennemgå.

- Vi får et super flot og moderne hypermarked, og med Carl's Jr. under samme tag er der endnu en god grund til at tage hele familien med på indkøb og indtage aftensmaden på byens bedste burgerrestaurant, siger Mads Nybo.

Lækre burgere og fri refill på sodavand

Over hele verden har den amerikanske burgerkæde udviklet sig til at være et ultimativt mål for burgerentusiaster, og Carl's Jr. er da især også kendt for velsmagende burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag. Ud over burgerne er kæden kendt for sprøde Chicken Tenders, som fremstilles af hele stykker kyllingebryst og håndpaneres og tilberedes friske i restauranten - for slet ikke at tale om milkshakes, som er lavet af rigtig vaniljeis.

Serviceniveauet i Carl's Jr. er højt, og restauranten adskiller sig på flere måder fra sine konkurrenter, fx ved at maden først færdiglaves i det øjeblik, gæsten bestiller, og menuen efterfølgende bliver serveret ved bordet, ligesom gæsterne må tage al den sodavand, de kan drikke.

Verden over har Carl's Jr. 3.729 restauranter fordelt på 39 lande.




Kontaktinformation

Group Communication, Dansk Supermarked Group, telefon: 8778 5002, e-mail: press@dsg.dk

Kontakter

Information om Dansk Supermarked Group

Dansk Supermarked Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00http://dansksupermarked.com/

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, der driver kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Supermarked Group

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Supermarked Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum