Usædvanligt varmt vejr forandrer livet i det danske hav: Sild og torsk vil blive hårdt ramt

Temperaturerne i september og oktober og indtil videre også i november har været usædvanligt høje for årstiden. Men i fremtiden vil mildere temperaturer i de normalt kolde måneder som følge af klimaforandringer være langt fra usædvanligt.

Og klimaforandringerne vil også kunne mærkes i havet. For klimaforandringer i form af blandt andet høje temperaturer og øgede nedbørsmængder vil få store konsekvenser for livet under overfladen, advarer WWF Verdensnaturfonden.

”Stigende havtemperaturer og deciderede hav-hedebølger påvirker en stor del af livet i havet. Fisk og andre dyr vil få sværere ved at finde føde og reproducere sig. Vores allerede store problemer med iltsvind vil vokse sig større. I sidste ende kan klimaforandringer ændre hele økosystemet til havs,” forklarer havbiolog Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.

Sild er et eksempel på én af de fisk, der bliver påvirket af stigende havtemperaturer. Sildens gydeproces er nemlig styret af varme. I takt med at havet bliver varmere, vil silden gyde tidligere end før. Problemet er, at silden lever af små krebsdyr, som ikke er tilstrækkeligt til stede tidligt på året. Det betyder, at en hel del sildeyngel vil mangle føde og i sidste ende dø.

Dertil kommer, at varmere vand og øget nedbør som følge af klimaforandringer er en farlig cocktail, når det kommer til iltsvind. Varmere vand får nemlig algevæksten til at blomstre, og samtidig skyller regnvand større mængder næringsstoffer ud i havet. Kombinationen får et i forvejen omfattende iltsvind til at stige.

Østersøen er et trist eksempel på klimaforandringer i havet

Et enkelt varmt år påvirker ikke livet i havet i nævneværdig grad, understreger Thomas Kirk Sørensen. Men gradvis opvarmning år efter år vil ændre balancen i vores farvande.

I Østersøen ser man allerede begyndende konsekvenser af klimaforandringernes opvarmning af havet. Østersøen er nemlig ét af de farvande i hele verden, hvor overfladetemperaturen stiger hurtigst. Og her ser man allerede nogle af de konsekvenser, som ekstremt vejr fører med sig.

"Bestanden af torsk i Østersøen er så godt som kollapset særligt på grund af overfiskeri med bundslæbende redskaber. Men klimaforandringer truer torskens levesteder og reproduktion yderligere og vil gøre det endnu mere vanskeligt at genoprette bestanden. På sigt kan fraværet af torsken medføre, at hele artssammensætningen i Østersøen ændrer sig. Det ser vi allerede tegn på i flere af de danske farvande,” fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Klima- og naturpolitik skal tænkes sammen

Forbindelsen mellem klimaforandringer og biodiversitet er ikke ny for biologer og forskere. Men desværre er den erkendelse kun langsomt ved at gå op for dem, der for alvor skal gøre noget ved det.

”Fremtidens globale klima- og naturpolitik vedtages i de her uger. Først på klimatopmødet COP27 og igen om blot en måned til FN’s Biodiversitetsforhandlinger, COP15. Under begge topmøder er der simpelthen behov for, at politikerne tænker både klima og natur sammen i langt højere grad, end man tidligere har gjort. Silotænkningen skal væk,” siger miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden Mette Boye.

WWF Verdensnaturfonden deltager i december måned i COP15 i Canada. Her arbejder man blandt andet for at beskytte 30 procent af naturen til lands og til havs. Herunder skal en tredjedel være strengt beskyttet.

Sådan påvirker klimaforandringer livet i havet:

• Varmere havvand påvirker fiskenes fødegrundlag, vækst og reproduktion. Visse arter vil gradvis søge væk fra områder, hvor temperaturen stiger og nye arter vil ankomme. I sidste ende påvirker det sammensætningen af arter og liv i hele havet.
• Stigende nedbør gør havvandet mere fersk. Saltindholdet i havet falder med andre ord, og det påvirker eksempelvis torskens gydeproces, da torskens æg i Østersøen er tilpasset en given saltholdighed.
• Større nedbørsmængder skyller flere næringsstoffer ud i havet. Næringsstoffer kommer primært fra landbruget og får algevæksten til at blomstre. Når algerne dør, falder de til bunds og rådner – en proces som forbruger ilt og som i værste fald kan forårsage iltsvind i havet. Så dør stort set alt liv på havbunden.
• Alger skygger for lys, så vandet bliver mere uklart. Det betyder, at ålegræs ikke kan vokse ved sine sædvanlige dybder. Problemet forværres, når algevæksten øges på grund af forøget tilførsel af næringsstoffer.
• Iltsvind kvæler blandt andet ålegræsenge på havbunden. Ålegræs optager store mængder CO₂ fra atmosfæren, og færre ålegræsenge vil derfor betyde, at havets evne til at lagre CO₂ mindskes. Ålegræsenge er desuden levested for en lang række arter.