Det Kongelige Teater

USA-succes for dansk sanger

Del

Det Kongelige Teaters Johan Reuter nyder stor succes i New York

Det Kongelige Teaters egen verdensbaryton, Johan Reuter, nyder i disse dage stor succes i New York.

The Metropolitian Opera spiller for tiden Alban Bergs operaklassiker Lulu, og Johan Reuter synger partiet som Dr. Schön, der bliver titelfigurens sidste elsker og banemand. En præstation, der ikke er gået ubemærket hen.

New York Times skriver: “The bass-baritone Johan Reuter brings a stalwart voice and haughty rectitude to Dr. Schön”, mens The Guardian noterer sig, at “bass-baritone Johan Reuter gave a dramatically nuanced performance as Dr. Schön: sometimes conniving, sometimes playing the victim”. Observer mente ligefrem at Johan Reuter og en kollega “sang so radiantly they made Berg’s spiky music sound downright romantic”.

Den 46-årige Johan Reuter kommer hjem til Danmark og synger i den Reumert-vindende Puccini-opsætning Il trittico fra den 5. til den 23. januar. Forestillingen vandt en Reumert som "Årets opera 2013".

I januar måned modtager Reuter desuden prisen som "Årets P2 kunstner 2016" ved et arrangement i Konservatoriets koncertsal. Og fra februar kan den succesfulde sanger opleves i sin debut i titelrollen i Falstaff, når Peter Langdals populære opsætning af Verdis muntre opera spiller på Det Kongelige Teater.

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Pressemeddelelse: Elskovsdrikken31.10.2017 12:58pressemeddelelse

Det Kongelige Teater har den store fornøjelse at kunne præsentere Den Jyske Operas version af operaen ’Elskovsdrikken’ af Donizetti. Det er en af de lettest tilgængelige og mest populære i det italienske repertoire. En rørende historie i to akter om den måske nok naive, men til gengæld gode, ærlige og oprigtigt forelskede bondeknold Nemorino, der er faldet for den smukke og rige Adina, der desværre er forelsket i en anden mand. Nemorinos kur til Adina udvikler sig til en tragikomisk affære, da den unge skønhed i stedet falder for den attraktive Belcore. Nemorino får en sidste mulighed for at vinde sin elskedes hjerte, da kvaksalveren, doktor Dulcamara, tilbyder at sælge en magisk drik, der vil gøre ham uimodståelig over for kvinder. Tør Nemorino satse og hengive sig til magien i jagten på Adinas kærlighed?Den unge britiske instruktør Harry Fehr debuterer på Den Jyske Opera, når han sammen med den svenske dirigent Per-Otto Johansson skaber en sjov og romantisk version af klassikeren.Den

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum