Universitetsstuderende skal skabe nye forretningsmuligheder for minkbranchen

Hvad stiller man op med de bygninger og faciliteter, der tidligere har rummet Danmarks mere end 1.100 minkfarme?
Dét spørgsmål har de forhenværende minkavlere stillet sig selv siden 4. november 2021, hvor alle landets mink måtte aflives.
Nu vil en gruppe kandidatstuderende i teknologibaseret forretningsudvikling ved Aarhus Universitet hjælpe dem med at komme svaret nærmere.
I forbindelse med faget Technological Business Model Innovation (TBMI), hvor de studerende bliver sendt ud i erhvervslivet for at opbygge eller forbedre virksomheders forretningsmodeller, er en gruppe studerende i samarbejde med konsulentvirksomheden SAGRO i gang med at kigge på nye forretningsmuligheder for de tidligere minkavlere.
Den kommende tid skal de finde konkrete løsninger, som kan give minkavlere mulighed for at anvende deres produktionsfaciliteter i en helt ny forretningsmæssig kontekst.
”Det er en stor udfordring, men også en relevant problemstilling, som vi forhåbentlig kan give konkret input til,” siger Lasse Damsgaard Mikkelsen, en af de studerende i gruppen.
Han forklarer, at gruppen i samarbejde med SAGRO ikke kun skal undersøge potentialet i faciliteterne, men også give det nedlukkede pelserhverv et 360 graders eftersyn, hvor de studerende f.eks. kigger på at udnytte minkfarmernes erhvervsmæssige kompetencer i en alternativ kontekst og undersøge, hvordan de kan bringe deres erhvervsnetværk i spil.
Feltbesøg hos minkfarm
Den tidligere minkavler Anita Kaag i Bording fik aflivet sin bestand på 22.000 mink sidste år, da krisen i minkerhvervet indtraf. Hun er i dag vendt tilbage til sit tidligere job som sygeplejerske, men drømmen om at blive selvstændig igen lever stadig hos den forhenværende pelsproducent.
”Minkavl er ikke længere en mulighed, og hvis jeg kan opbygge en rentabel forretning med nogle af de samme ressourcer og faciliteter, som jeg allerede har til rådighed, er jeg meget lydhør,” siger hun.
Anita Kaag har allerede haft besøg af de studerende fra Aarhus Universitet, der har været ude i felten for at indsamle data. Hun håber, at besøget på den tomme minkfarm kan give de studerende nok input til, at de kan foreslå innovative forretningsmodeller til branchen.
”Det behøves ikke nødvendigvis at være inden for landbruget. Jeg er åben for at kaste mig ud i andre erhverv. Vi er måske ikke så gode til at tænke ud af boksen i minkbranchen, så det bliver spændende at se, hvad helt friske øjne kan se af forretningsmuligheder,” siger hun.
Konkrete forslag
I øjeblikket knokler de studerende, som snart kan kalde sig civilingeniører, hos SAGROS afdeling i Herning, hvor de udvikler muligheder, analyserer data og arbejder på konkrete løsningsforslag.
Hvad projektet præcist skal ende ud i, er endnu uvist, men rådgiver Michael Bach-Olesen fra SAGRO, der specialiserer sig i at rådgive landbruget, vurderer, at de studerendes arbejde nok skal bære frugt i en eller anden kontekst.
”Selv om vi bryster os af at være progressive, så kommer de studerende med et frisk syn på udfordringerne og er mindre bundne af praktiske udfordringer. Måske kan resultaterne af deres arbejde ikke bruges 1:1, men der vil være elementer, som vi kan arbejde videre med,” siger han.
Ifølge Lasse Damsgaard Mikkelsen er det en spændende udfordring, som gruppen har sat sig for at løse, om end en af de mere krævende, da krisen i minkerhvervet stadig er så frisk, at branchens nye dynamikker stadig ikke er færdigforandret.
”Det betyder, at vi skal innovere på forretningsmodeller, som kan være lidt usikre, f.eks. når det kommer til elementer som netværk eller salgskanaler, som enten har eller snart vil ændre sig,” siger den kandidatstuderende.
---------------------------------------------------------------------------------------------
Fakta om TBMI ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi
• Et af kerneforløbene for studerende på civilingeniøruddannelsen i teknologibaseret forretningsudvikling (cand.polyt.).
• Her lærer de studerende at opbygge eller forbedre virksomheders forretningsmodeller med udgangspunkt i teknologi.
• Højdepunktet er en såkaldt TBMI Challenge, hvor de studerende bliver sendt ud i i virksomheder i hele Midt- og Vestjylland for at løse konkrete problemstillinger for dem.
• Efterfølgende afleverer de studerende en rapport, som beskriver, hvordan virksomhederne kan drage nytte af nye forretningsmuligheder og teknologier.
• TBMI Challenge bliver støttet af Færchfonden og AUHE MidtVest’s Støttefond.
Nøgleord
Kontakter
Anders Frederiksen, professor og institutleder ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet i Herning, tlf: 6162 0207, afr@btech.au.dk.
Michael Emmervadt Bach-Olesen, økonomirådgiver ved Sagro, tlf; 23 61 01 90
mol@sagro.dk
Rasmus Eriksen, presse- og kommunikationskonsulent ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, tlf. 2515 1297, rasmuseriksen@au.dk.
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Magtudredningen 2.0: Vores demokrati er sårbart12.6.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske demokrati er udfordret. Det viser det indledende forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, som er bestilt af Folketinget. Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem.
Fjern dine smerter med en psykolog eller en app16.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Psykologisk behandling kan lindre smerte. Ny forskning fra Aarhus BSS viser nu, hvad der fysisk sker i hjernen, og hvilke konkrete behandlingsformer, psykologer, læger og patienter kan ty til.
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum