Unikt projekt sætter turbo på en digital ejendomsbranche
25.11.2020 09:26:44 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Hvordan kan digitale løsninger bidrage til at styrke forholdet mellem lejer og ejer, minimere energiforbruget og optimere drift- og vedligeholdelse? Det ønsker aktørerne at se nærmere på i et nyt stort digitaliseringsprojekt. Målet med projektet er samtidig at finde løsninger, der kan medvirke til at reducere klima- og miljøaftrykket fra bygninger og ejendomme.
Der er store muligheder for digitalisering af ejendomsbranchen, påpeger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
”Den digitale udvikling giver fortsat helt nye muligheder, og det kan bl.a. være med til at forene branchen gennem et større samspil mellem lejere og ejere. Teknologi kan desuden skabe en øget vækst og bæredygtighed i branchen. Hvordan kan digitalisering komme ejendomsbranchen til gode, hvad er der reelt behov for, og hvilke eventuelle barrierer for digitalisering skal imødegås – det skal projektet kortlægge,” siger han.
Formålet med det toårige projekt er at øge indsigten i de muligheder, digitaliseringen fører med sig, men også sikre en fælles retning i ejendomsbranchen og for samfundet som helhed. Lejerorganisationer som LLO og BOSAM og den almene sektor deltager og på ejersiden EjendomDanmark og Danske Udlejere. Med i projektet er også BUILD, der er en del af Aalborg Universitet, PwC, Rambøll, ProDomus og PropTech Denmark. Det er desuden planen at etablere et internationalt netværk bestående af relevante lejer- og ejerorganisationer.
Digitalisering på dagsordenen
Grundejernes Investeringsfond (GI) finansierer en del af projektet, og det er der ifølge Susanne Borenhoff, direktør i GI, en klar grund til; At få digitalisering på dagsordenen er utrolig vigtigt.
”Der er masser af perspektiver og potentiale i at anvende ny teknologi – og det er der også i ejendomsbranchen. Både ift. service og administrationsområdet, fx kommunikationen mellem lejer og ejer, men også ift. renovering og vedligehold af de eksisterende ejendomme. Projektet har en god, bred involvering, som giver muligheder for input fra mange forskellige interessenter. Det er en stor kvalitet.”
Også foreningen Realdania har bidraget med støtte. Her er det været sammenhængen mellem digitalisering og bæredygtighed, der har været en vigtig bevæggrund for at gå ind i projektet:
”Ejendomsbranchen er et vigtigt led i værdikæden ift. at opruste på digitalisering og bæredygtighed, fordi ejendomsejerne gennem deres bygningsdrift kan være med til at drive en grøn omstilling. Vi tror på, at dette ambitiøse brancheprojekt kan give den nødvendige fælles forståelse og retning for digitalisering og bæredygtighed i ejendomsbranchen,” siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i Realdania.
Samarbejde fremmer målet
Det brede samarbejde ser Keld Frederiksen, formand for Danske Udlejere, også som en stor styrke ved projektet.
”Enhver branche i det danske erhvervsliv er fokuseret på at finde frem til løsninger, hvor ellers arbejdstunge opgaver bliver forenklet, og hvor man opnår større sikkerhed for, at der ikke sker fejl. Digitalisering i ejendomsbranchen er en oplagt mulighed for at opnå disse mål – og når det sker i et tæt samarbejde mellem alle aktører i ejendomsbranchen, er der god grund til at tro, at det vil lykkes at finde frem til løsninger, som vil være en fordel for alle.”
Også LLO og BOSAM, ser frem til samarbejdet og glæder sig til at bringe lejernes input i spil.
“Vores verden bliver mere og mere digital, og det gør vores boliger også – hvad enten vi vil det eller ej. Vi glæder os derfor til at deltage i projektet og give lejernes syn på de muligheder og udfordringer, PropTech giver,” udtaler Helene Toxværd, landsformand i LLO.
René Suhr, administrerende direktør i BOSAM, tilføjer:
”Det er vores håb, at vi indenfor den gældende lovgivning vil styrke den digitale kommunikation med dette projekt, så vi styrker samarbejdet mellem lejer og udlejer.”
Faldgruber og potentialer
Netop den gældende lovgivning vil også blive et omdrejningspunkt for projektet. Faldgruber og potentialer mellem teknologiske muligheder og den nuværende lovgivning skal afdækkes, så branchens aktører er bedre rustede til at adoptere digitalisering uden at frygte at have overset juridiske problemstillinger.
Alle projektets resultater vil løbende blive formidlet til branchen såvel som offentligheden gennem publikationer, medier, arrangementer, undervisning og netværk.
”Målet er, at vi sammen kan bidrage til at skabe den viden og de rammer, der skal til for at øge digitaliseringen af den danske ejendomsbranche,” slutter Jannick Nytoft.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
