Unikt morgenmadsløb i Tivoli til fordel for kræftramte børn

Idéen om et Breakfast Run dagen før et stort bymarathon er langt fra ny, da det eksisterer mange steder, men der er ingen tvivl om, at det er de færreste steder, der bliver løbet på så spændende og interessant en lokation som Tivoli.
"Vi ser frem til at byde løberne velkommen i Haven og er glade for at kunne bidrage til det gode formål," siger Finn Tørngren Sørensen, kommunikationschef i Tivoli.
Det er Sparta Atletik & Motion, som i forbindelse med Copenhagen Marathon arrangerer Breakfast Run i Tivoli, og hos arrangørerne er man glade for, at Tivoli igen vil åbne haven og give deltagerne ved Breakfast Run mulighed for at løbe i de ikoniske rammer.
"For os er det fantastisk, at vi endnu en gang kan arrangere et løb i den ikoniske have. Og det er endnu bedre, at vi kan lave et indsamlingsløb til fordel for Børnecancerfonden, som hjælper børn med kræft og deres familier. Vi glæder os rigtig meget til endnu en gang at skyde Breakfast Run i Tivoli i gang," siger Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Atletik & Motion.
Omgange lig med penge
Ruten i Tivoli er cirka 800 meter, og deltagerne løber i 30 minutter. Der er maksimalt plads til 500 løbere, og der bliver doneret 10 kroner til Børnecancerfonden for hver omgang, deltagerne løber. Pengene går til forskning i børnekræft og til støtte af familierne, som formentlig gennemgår den sværeste tid i deres liv. Sidste år blev der indsamlet 17.560 kroner, et beløb som Sparta lagde 10.000 kroner oveni, så der i alt blev doneret 27.560 kroner til Børnecancerfonden.
”Vi er meget taknemmelige for, at Sparta og Tivoli igen vil hjælpe os med at samle penge ind til børn med kræft. Børn i Danmark skal ikke dø af kræft, og det kræver midler til målrettet forskning. Vi er er en privat fond, der er 100 procent afhængig af støtte udefra og initiativer som Breakfast Run,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.
Alle er velkomne til at løbe med ved Breakfast Run i Tivoli, og man kan læse mere om og tilmelde sig løbet her.
Læs mere om Børnecancerfonden her
Kontakter
Martin van DijkPR- og Pressemedarbejder
Tlf:26292691martin@sparta.dkBilleder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Zalando bliver officiel sponsor af Copenhagen Half Marathon: Klar til at løfte stemningen og styrke fællesskabet18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 løbere indtager Københavns gader i september, er Zalando med som officiel partner for Copenhagen Half Marathon – klar til at bidrage med en helt særlig energi og et stærkt fokus på fællesskab til Danmarks største løbefest. Partnerskabet vil byde på aktiviteter, der løfter fællesskabet og oplevelsen for både løbere og tilskuere på ruten og i Runners Area.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag7.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag29.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
New record: 23,000 Marathon entries sold in just 23 hours28.5.2025 09:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon 2026 is sold out within the first day of the opening. According to the organizers, the success is largely due to the city of Copenhagen and its residents.
Vild rekord: 23.000 maraton-tilmeldinger på blot 23 timer28.5.2025 09:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon 2026 er udsolgt allerede inden for det første døgn. Ifølge arrangøren kan succesen især tilskrives byen som destination og alle byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum