Unikt arbejdsmiljø og udpræget fokus på talenter: Ejerleder fra digitalt konsulenthus vinder Temaprisen 2022
17.11.2022 18:55:42 CET | PwC | Pressemeddelelse

Per Kirchner fra det digitale konsulenthus Novicell har netop vundet Årets Temapris 2022 ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2022 for et udpræget fokus på talent og tillid. Novicell er et digitalt konsulenthus, der bl.a. beskæftiger sig med softwareudvikling og rådgiver om teknologi, marketing og forretningsudvikling.
”Per er en yderst fortjent vinder af Årets Temapris. Han har skabt et helt unikt socialt miljø i Novicell, der går igen i alle virksomhedens kontorer lige fra Aarhus til Barcelona. Derudover har Per et særpræget fokus på virksomhedens unge talenter. Han formår både at tiltrække og fastholde talenter i en udfordrende tid, hvor der er efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft,” siger Ulrik Ræbild, markedsleder for Middle Market og partner i PwC, og fortsætter:
“Per er ikke bange for at give ansvar fra sig og vise specielt de yngre medarbejdere tillid. For Per handler det nemlig om at skabe de mest optimale rammer for videre udvikling. Medarbejderne har en stor betydning for Per, og det er altafgørende, at de føler sig tilpasse i Novicell og ikke mindst har tillid til Per.”
Til frokost med ejerlederen
Alle nyansatte i Novicell bliver inviteret til frokost med Per Kirchner. Det gør ejerlederen både for at fortælle om Novicell og give et indblik i kulturen, men også for at vise at virksomheden har en flad organisationsstruktur, og at medarbejderen uanset rolle altid kan komme til ham.
“Per Kirchner har skabt en kultur og et arbejdsmiljø, som uden tvivl har gjort Novicell til et fantastisk sted at være for talenterne, og hans evne til at sætte mennesket i fokus er også værdier, som vi i Nykredit vægter højt. Som foreningsejet virksomhed tror vi nemlig på, at vi kan mere, hvis vi løfter i flok. Derfor er vi glade for, at Årets Temapris går til Per, da han med sin omtanke over for sine medarbejdere er en rollemodel for andre ledere,” siger Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit.
Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede vinder af Årets Temapris 2022.
”Som ejerleder er Per Kirchner med inde over alle HR-processer; lige fra rekruttering til skabelse af unikt socialt miljø for de knap 400 ansatte i seks lande. Han er god til at anerkende og lytte. Han har også en helt særlig evne til at fastholde sine medarbejdere og tiltrække nye, dygtige talenter. Han er en fuldt fortjent vinder af Årets Temapris,” siger Gitte Lillelund Bech, direktør for markeder i Dansk Erhverv.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Fakta om Årets Ejerleder 2022
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 19. gang. Årets tema er talent og tillid.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 17. november 2022 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen til Landskåringen består af Årets Ejerleder vinder fra 2021 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC.
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Tre finalister fra Sydjylland udvalgt til Årets Ejerleder 202623.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202622.10.2026 19:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Charlotte Hedeman Gueniau og Phillippe Gueniau fra Rice A/S samt Christian Falk fra CFB industri ApS, begge placeret i Odense, er blevet udvalgt som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2026.
Fra køkkenbordsprojekt til international succes: Henrik Jørgensen fra House Nordic vinder Årets Ejerleder 2026 på Fyn22.10.2026 19:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Jørgensen fra House Nordic ApS er netop kåret som vinder af Årets Ejerleder 2026 på Fyn. Gennem stærkt købmandskab og dyb brancheindsigt har Henrik opbygget en international møbelgrossistvirksomhed med aktiviteter i mere end 50 lande. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Odense.
Tre finalister på Sjælland udvalgt til Årets Ejerleder 202622.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 på Sjælland for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Tre finalister i Hovedstaden udvalgt til Årets Ejerleder 202621.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden for 23. gang i samarbejde med Jyske Bank og Dansk Erhverv. Prisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdige resultater til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum