UNICEF: En kæmpe sejr at danske børn i Syrien vender hjem i tryghed
18.5.2021 19:45:45 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
”UNICEF har utvetydigt anbefalet, at de danske børn bringes hjem. Alle børn fortjener en tryg og sikker opvækst, og sådan en er ganske enkelt umulig at skabe i syriske fangelejre. Det er derfor utrolig glædeligt og vigtigt, at der er blevet lyttet til vores anbefalinger, og at der nu handles på den her tragiske situation. Det kan kun gå få langsomt,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF Danmark.
For kun et par måneder siden omkom flere børn i en voldsom brand i al-Hol. En sørgelig tragedie, der fik UNICEF til at gå ud og understrege for alle regeringer – inklusive den danske – at al-Hol ikke er et sted for børn.
Foruden vold og tragedier har der været rapporteret om horrible forhold, hvor flere børn er ramt af underernæring og livstruende sygdomme. Der mangler basale fornødenheder som adgang til rent vand og sanitet, mad og lægehjælp.
Det er ikke kun den humanitære situation, der er alarmerende, det er den sikkerhedsmæssige situation også. I marts og april 2021 er en 15-årig dreng dræbt og en 16-årig dreng er skudt og dræbt i Al-hol. FN har i 2019 verificeret mere end 2.500 grove overtrædelser mod børns rettigheder: drab, skader, kidnapninger og angreb mod skoler og sundhedsfaciliteter. Tallet repræsenterer desværre kun toppen af isbjerget. Det faktiske tal forventes at være langt højere.
Vi ved desuden, at ældre børn i lejrene er i stor fare for at blive rekrutteret til væbnede grupper imod deres vilje. Børnene risikerer at få alvorlige mén – både på deres fysiske og psykiske helbred. Der er vel at mærke tale om børn, der ingen aktier har i at være havnet, hvor de er.
”Det er så vigtigt, at de her børn nu kommer hjem i sikkerhed. De skal have psykosocial støtte, de skal have retshjælp, de skal genoptage deres skole, de skal reintegreres, og de skal have hjælp til at komme sig over deres oplevelser i krigen,” siger Karen Hækkerup.
Kontakter
Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk
Pressemedarbejder Line Kørner. Tlf. 30952379, mail: lkoerner@unicef.dk
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
