UNICEF: 37 millioner børn er drevet på flugt verden over - det er flere end nogensinde
20.6.2022 00:03:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Katastrofer og krige verden over har sendt et rekordhøjt antal børn på flugt. 13,7 millioner børn var ved udgangen af 2021 flygtet fra deres hjemland, mens 22,8 millioner var internt fordrevne. Lignende tal er ikke set siden 2. verdenskrig. Det viser en opgørelse fra UNICEF, som offentliggøres på FNs internationale flygtningedag i dag.
Hertil kommer, at 5 millioner børn - siden årsskiftet - er sendt på flugt fra krigen i Ukraine, og yderligere millioner af børn er fordrevne på grund af den massive tørke på Afrikas Horn.
Børn på flugt befinder sig i en yderst sårbar position. Særligt børn, der flygter uledsagede eller adskilles fra deres familie undervejs, risikerer at blive udsat for vold, overgreb og trafficking. Globalt udgør børn omkring 34 pct. af alle registrerede sager om trafficking.
Det rekordhøje antal af børn på flugt skyldes både akutte og langvarige konflikter i blandt andet Afghanistan, i skrøbelige stater som DR Congo og Yemen og i lande påvirket af klimakrisen. I alt blev 7,3 millioner flere børn fordrevet fra deres hjem i 2021 på grund af naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold.
Samtidig med at antallet af flygtede og fordrevne børn stiger, får midlerne til nødhjælp sværere ved at række. Børn på flugt har blandt andet brug for psykosocial støtte, sundhedsydelser, beskyttelse og adgang til uddannelse. Omkring to tredjedele af alle flygtningebørn modtager undervisning, mens de går i indskolingen, mens kun en tredjedel af de ældre børn går i skole.
”Alle børn skal kunne drømme stort om fremtiden – uanset hvilke udfordringer de måtte møde tidligt i livet. Vores ultimative mål er selvfølgelig at undgå, at børn sendes på flugt i det hele taget, men de, der sørgeligvis gør, skal sikres adgang til beskyttelse, omsorg og uddannelse,” siger Susanne Dahl.
Fakta:
- Verdens samlede antal af flygtninge er mere end fordoblet det seneste årti. Børn udgør omkring halvdelen.
- I alt er 36,5 millioner børn på flugt.
- 13,7 millioner er flygtet ud af deres hjemland.
- 22,8 millioner er internt fordrevne.
- En tredjedel af alle fordrevne børn, svarende til 3,9 millioner, lever syd for Sahara.
- En fjerdedel i Europa og det centrale Asien, svarende til 2,6 millioner.
- 13 pct. lever i Mellemøsten eller Nordafrika, svarende til 1,4 millioner.
- Det seneste år er antallet af børn på flugt steget med 2,2 millioner.
Kontakter
Line KørnerPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:30952379lkoerner@unicef.dkMaria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:50778664mwesth@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Tempoet falder i kampen mod global børnedødelighed: Millioner af liv kunne reddes med enkle midler18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årtusindeskiftet og 15 år frem lykkedes det at halvere antallet af dødsfald blandt børn under fem år. Men siden 2015 er tempoet i reduktionen aftaget med mere end 60 procent. Den bekymrende udvikling sker til trods for, at mange af dødsfaldene kan forhindres med forholdsvis enkle indsatser.
Krigshandlinger i Iran har kostet mindst 180 børn livet6.3.2026 08:20:57 CET | Pressemeddelelse
UNICEF er dybt bekymret over de dødelige konsekvenser, den igangværende militære eskalation i Iran har for børn. Omkring 180 børn er ifølge rapporter blevet dræbt, og mange flere er såret.
Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano
UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten1.3.2026 10:22:28 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF: Over 2,5 millioner børn fra Ukraine på flugt23.2.2026 13:41:41 CET | Pressemeddelelse
Millioner af børn i Ukraine lever fortsat i frygt og på flugt eller fordrivelse efter fire års krig. Skoler, hospitaler og hjem er ødelagt, mange har mistet familie og venner, og hver fjerde ung har mistet håbet om en fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



