Unges syn på uddannelse er ubevidst påvirket af kammerater

Blot det at nævne kammeraterne kan få unge til at ændre deres egne holdninger til forskellige ungdomsuddannelser, så de ligner de holdninger, som de tror, kammeraterne har.

Det er en af hovedkonklusionerne i en ny forskningsartikel, som adjunkt og fellow Morten Hjortskov samt professor og centerleder Simon Calmar Andersen, TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS, netop har fået offentliggjort i tidsskriftet Behavioral Public Policy.

Priming-undersøgelse

Konklusionen er baseret på en såkaldt priming-undersøgelse, som forskerne har foretaget blandt 645 aarhusianske elever i 8. og 9. klasse. Priming handler om at påvirke de faktorer, som personer har i frisk erindring og derfor inddrager i deres vurderinger, når de træffer en beslutning.

Det er nyt, at forskerne nu har påvist, at kammeraternes indflydelse afhænger af, om de unge har kammeraternes formodede præferencer i baghovedet, når de forholder sig til, hvor godt de selv synes om forskellige ungdomsuddannelser. Ligeledes er det nyt, at forskerne nu har påvist, at blot det at få eleverne til at tænke på, hvad kammeraterne synes om forskellige ungdomsuddannelser, er nok til at få deres formodede præferencer til at smitte af på elevernes egne.

At kammeraternes indflydelse kan bidrage til at forklare, at de senere års bestræbelser på at få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse kun har haft begrænset effekt, er ikke overraskende i sig selv, fortæller Morten Hjortskov.

”Både dansk og international forskning viser, at kammeraterne har stor betydning for unges uddannelsesvalg. Vores resultat trækker i samme retning, selvom vi selvfølgelig ikke kan vide, om den afsmittende effekt på elevernes præferencer er nok til at få dem til at ændre deres uddannelsesvalg, eller om effekten holder helt frem til, at de skal træffe deres endelige beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse de vil fortsætte på.”

Kammeratskabseffekt med konsekvenser

Det kom til gengæld bag på forskerne, at de samme unge i to andre undersøgelser ikke selv tillægger deres kammerater nogen særlig stor betydning for deres uddannelsesvalg.
Således ligger kammeraterne i bunden, når de unge direkte bliver bedt om at vurdere, hvor vigtige forskellige faktorer og personer har for deres uddannelsesvalg.

Denne mekanisme gør det svært at finde på tiltag, der kan mindske kammeratskabseffekten, påpeger Morten Hjortskov.

”Typisk ville man nok bruge undervisning eller oplysningskampagner til at gøre eleverne bevidste om, at der findes en kammeratskabseffekt, og at de ikke skal ligge under for gruppepres eller deres egne forestillinger om, hvad kammeraterne synes er smart. Men disse redskaber kommer til kort her, fordi de unge jo ikke selv mener, at kammeraterne har nogen indflydelse. Faktisk kan de risikere at få den modsatte effekt, så de skubber de unge i retning af kammeraternes formodede præferencer, da priming-forsøget jo viste, at bare det at få de unge til at tænke på, hvad de tror kammeraterne mener, har den effekt.”

Kampagner kan godt have en effekt alligevel

Selvom kammeratskabseffekten altså er svær at mindske, betyder det dog ikke, at kampagner, uddannelsesvejledning og aktuelle tiltag med at fremme kendskabet til erhvervsskolerne og de praktiske fag i folkeskolen ikke kan få effekt, understreger Morten Hjortskov.

”Der er i øjeblikket mange indsatser i gang for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og de kan sagtens have den ønskede positive effekt. Det kommer helt an på, hvor vigtige kammeraterne er for de unge i forhold til de faktorer, som kampagner og indsatser har fokus på, og det er meget svært at måle. Derudover kommer det an på, om de mange forskellige tiltag betyder, at de unge ændrer deres forestillinger om, hvad deres kammerater synes om de erhvervsfaglige uddannelser,” siger han.

Bag om undersøgelsen Resultaterne i artiklen er baseret på fire studier af faktorer, som påvirker unges studievalg. Studie 1-3 er foretaget blandt 645 aarhusianske elever i 8. og 9. klasse, og studie 3 er gentaget blandt 154 elever i 8. og 9. - klasse fra Vejen Kommune. Studie 4 er foretaget blandt 343 elever fra Aarhus Tech og SOSU Østjylland. Studie 1 er baseret på en priming-undersøgelse. Ved lodtrækning er eleverne fordelt i to grupper, hvor den ene gruppe primes for kammeraternes præferencer i forhold til erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser. Primingen sker ved at ændre rækkefølgen af spørgsmålene, så de unge bliver bedt om at vurdere, hvor godt kammeraterne synes om de to typer ungdomsuddannelser, før de bliver spurgt om, hvor godt de selv synes om dem. Studie 2 er en spørgeundersøgelse, hvor eleverne på en skala fra 1 til 100 skal angive, hvor vigtige forskellige personer og faktorer er for de unges studievalg. Studie 3 er en conjoint undersøgelse. Her bliver de unge præsenteret for en række parvise beskrivelser af fiktive uddannelser og skal så vælge, hvilken uddannelse de foretrækker. Uddannelserne er beskrevet via seks variable, som varierer tilfældigt i størrelse, f.eks. livstidsindkomst i mio. kr. og andelen af kammerater, der har valgt uddannelsen. Ud fra de unges valg kan faktorernes relative betydning beregnes. Studie 4 er baseret på et listeeksperiment, hvor de unge får en liste med handlinger og skal angive, hvor mange af disse de har foretaget i den senere tid. Dette design giver dem mulighed for at svare sandt uden at frygte social fordømmelse, fordi de kun skal angive antal handlinger og ikke hvilke handlinger, de har udført. Ved lodtrækning er en gruppe udvalgt til at få et ekstra spørgsmål, der hedder ”Valgte uddannelse efter, hvad mine venner valgte”. Hvis unge i indsatsgruppen gennemsnitligt angiver et højere antal handlinger, er det tegn på, at andre unge skjuler sandheden, fordi den er socialt uacceptabel. Undersøgelserne er finansieret af TrygFonden og Undervisningsministeriet.