Unges opbakning til udviklingssamarbejdet stiger
6.3.2021 07:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Blandt hele befolkningen er opbakningen 63% - en stigning fra 57% i 2018 og 2019. Det viser en rapport om danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet.
”Jeg synes det er en fantastisk nyhed, at danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet vokser. Og især er det dejligt at se, at de unge virkelig rykker sig og kan se værdien af, at Danmark engagerer sig i verden omkring os. Det er enormt vigtigt, at vi har de unge med.”, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Hjælp i nærområder bør prioriteres højt
Når man spørger danskerne, hvad der efter deres mening bør prioriteres i udviklingssamarbejdet er topscoreren ”hjælp til flygtninge i deres nærområder” (34%) efterfulgt af ”nødhjælp til mennesker i akutte krisesituationer” (30%).
Derudover scorer rent vand, uddannelse, sundhed, fattigdomsbekæmpelse og klima også højt.
”Jeg hæfter mig ved, at danskerne mener, vi bør prioritere at hjælpe flygtninge i nærområderne og sørge for at mennesker i akut krise får hjælp tæt på, hvor de kommer fra. Det er en vigtig prioritet for regeringen, for vi kan hjælpe langt flere mennesker meget bedre på den måde, end vi kan, hvis de kommer til Danmark som flygtninge”, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Højt kendskab til verdensmålene
Sammen med undersøgelsen af danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet, er der også gennemført en undersøgelse af kendskabet til verdensmålene.
I alt svarer 77% af danskerne, at de kender til FN’s verdensmål. Blandt de unge er det 85%, der har hørt om FN’s verdensmål, og 20% af disse kender målene rigtig godt.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen af danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejde er årligt tilbagevendende og baserer sig på over 2.000 besvarelser blandt et repræsentativt udvalg af danskere. Siden 2019 er der foretaget en separat undersøgelse vedrørende FN’s verdensmål. Den er baseret på 1.000 repræsentative besvarelser. Undersøgelsen er foretaget af kommunikations- og analysebureauet Advice for Udenrigsministeriet.
Undersøgelsen kan findes på udenrigsministeriets hjemmeside
Kontakt: Presserådgiver for udviklingsministeren, Thorleif Ravnbak, 25 74 91 50
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
