Ungerne drømte om lejlighed i København – så købte far lige fem ekstra rækker i Eurojackpot
14.3.2023 08:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Da en far fra Hovedstaden for nyligt hørte, at hans hjemmeboende børn drømte om at flytte hjemmefra, købte han prompte fem ekstra rækker i Eurojackpot – et par timer senere havde han vundet 1,6 millioner og kunne give børnene et stort tilskud.

En hyggeaften med børn og svigerbørn tog for nyligt en dramatisk drejning for en midaldrende mand fra hovedstaden.
”Jeg snakkede med mine børn, og de fortalte, at de godt snart ville flytte hjemmefra, og de unge vil jo nærmest bo på Rådhuspladsen, og det koster…” indleder manden sin beskrivelse af aftenen.
”Så svarede jeg: ’Jamen så køber jeg lige fem ekstra rækker til Eurojackpot’. Og nogle timer senere, fik jeg en mail fra Danske Spil om, at jeg havde vundet. Så sad jeg bare der med åben mund og polypper og vendte min mobil rundt så børnene kunne se skærmen, og så sagde de: ’Du har vundet 1,6 millioner kroner!’ Det var jo præcis derfor, jeg købte de fem rækker,” udbryder manden glad.
Så giver det naturligvis sig selv, hvad den første del af gevinsten skal gå til: Ungerne skal have et stort tilskud, som de kan bruge på en lejlighed en smule tættere på Rådhuspladsen end ellers.
Resten af pengene skal gemmes i det, som manden med et grin kalder for ’supplerings-rejsekassen’. For både manden og hans kone er glade for at rejse.
De har endda allerede været af sted på den første, siden Eurojackpot-gevinsten kom i hus. Det var en rejse, der var planlagt på forhånd, men nu blev der plads til lidt ekstra udflugter undervejs.
”Min kone havde planlagt turen, og jeg havde ømmet mig lidt økonomisk, men nu var det jo ikke problem,” fortæller han.
Den næste rejse i kalenderen er også planlagt før gevinsten, men derefter bliver der tid og mulighed for at indløse nogle af de lidt vildere rejse-drømme:
”Vi har begge nogle drømme-rejsemål, som vi ikke havde regnet med at få råd til, men nu kommer vi 100 procent sikkert af sted,” siger manden glad.
Endnu har parret ikke siddet og kigget på en globus for at finde nye steder at rejse hen, men det kan godt være, at det er sådan, de vil gøre det:
”Jeg har snakket med min kone, og vi har aftalt, at vi ikke skal bruge pengene, som om vi dør i morgen, men heller ikke, som om vi lever 100 år endnu,” siger han.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skulle bare hente en pakke i kiosken - vandt 10,8 millioner i Eurojackpot18.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
En tur i supermarkedet tog en voldsom drejning for en kvinde fra Fredericia. Hun skulle nemlig også lige have tjekket sin kupon fra Eurojackpot: Og så vandt hun næsten 11 millioner.
Danske Spil før valget: Danskerne tror på en regering med Mette F og Løkke – men uden Troels Lund17.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan man spille på udfaldet af Folketingsvalget. Hver tredje af kunderne hos Danske Spil tror på en regering med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne.
Danske Spils kunder tror på landsholdscomeback til Zanka16.3.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
FC Københavns Mathias ’Zanka’ Jørgensen er suverænt den spiller, som flest Danske Spil-kunder spiller på til at blive udtaget til landsholdets vigtige playoffkampe senere på måneden. Danske Spils oddssætter er dog stadig skeptisk.
Vild weekend - Danske Spil uddeler otte milliongevinster16.3.2026 09:31:54 CET | Pressemeddelelse
Der var store gevinster i både Lotto og Klasselotteriet i weekenden: I alt otte danskere blev millionærer lørdag og søndag - flest i Jylland, men der landede også et par millioner ved hovedstaden.
Danske Spil: Danskerne tror på Oscar til dansk dokumentar15.3.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk dokumentarfilm er med helt fremme i opløbet til en Oscar, og ifølge Danske Spils kunder tager den statuetten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum