Ungeanalyse: Følelsen af ikke at være god nok hæmmer unges deltagelse i demokratiet

Unge deltager i underskriftsindsamlinger, demonstrationer, politiske diskussioner og indretter deres indkøbsvaner efter politiske, etiske eller miljømæssige grunde. Faktisk er unge på mange måder mere politisk aktive end generationerne, der er ældre end dem, men følelsen af ikke at være god nok hæmmer unge fra at øge deres demokratiske engagement i politik og samfundsforhold.

Det viser Demokratianalysen 2021, som DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har fået foretaget af Epinion, og som består af ialt 560 webinterviews med unge i alderen 16-25 år og 1.113 interviews med danskere over 25 år.

Politisk deltagelse og engagement skal føre til stemmehandling

I undersøgelsen angiver 77 procent af danske unge mellem 16 og 25 år, at de inden for det seneste år har deltaget i en politisk aktivitet, hvilket er 10 procent flere end blandt øvrige danskere. Og mens COVID-19-pandemien har holdt danskere fra at kunne deltage i fysiske aktiviteter, så har unge rykket deres samfundsengagement andre steder hen ved eksempelvis at skrive under på underskriftindsamlinger eller skrive debatindlæg.

”Selvom corona har holdt os indespærret i længere perioder, har vi unge fundet nye måder at deltage i vores demokrati. Det er et sundhedstegn, at vi unge betragter demokratiet som en livsform. Nu skal vi sikre, at unges demokratiske engagement også fører til et kryds i stemmeboksen til kommunal- og regionsrådsvalget i november” udtaler Chris Borup Preuss, formand for DUF.

Følelsen af ikke at være god nok er en barriere

Næsten 3 ud af 4 unge har en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig. Men de to mest udbredte oplevede årsager blandt unge til ikke at involvere sig mere i politik og samfundsforhold bunder i en oplevelse af ikke at være god nok: følelsen af at mangle tid og overskud og følelsen af ikke at vide nok til at kunne være med.

”Det er en samfundsopgave at pumpe noget demokratisk selvtillid ind i unge. Vi skal have unge til at tro på, at vores stemme er med til at rykke Danmark og verden i den retning, vi ønsker. Over hele landet kalder unge på klimahandling. Hvis vi skal nedbryde de demokratiske barrierer, skal politikerne med klimahandling vise os unge, at vores holdninger og bekymringer bliver taget alvorligt”, udtaler Chris Preuss.

Demokratianalysen viser også, at klima og grøn energi ligger klart øverst på de unges politiske agenda: Næsten halvdelen (45 procent) af de unge markerer klima og grøn energi som det vigtigste område for politikerne at tage sig af. Især hos de unge i yderkommunerne er klima er vigtigt politisk emne. Klima og miljødagsordenen er altså langt fra isoleret til de unge, der bor i de store byer.

Nøgleresultater

• 77 % af de 16-25-årige har deltaget i minimum én politisk aktivitet det seneste år. De unges politiske deltagelse er dermed lidt højere end blandt øvrige danskere, hvor 67 % har svaret, at de har deltaget i en aktivitet: Fx er andelen, der har købt eller fravalgt bestemte produkter af politiske grunde højere blandt de 16-25-årige (25 %) end blandt danskere over 25 år (19 %).
• Blandt de mest udbredte oplevede årsager til, at unge ikke øger deres engagement i politik og samfundsforhold, bunder i en oplevelse af ikke at være god nok – følelsen af at mangle tid og overskud (40 %) og følelsen af ikke at vide nok til at kunne være med (35 %).
• 45 % af de unge markerer klima og grøn energi som det vigtigste område for politikerne at tage sig af.En langt større andel af unge prioriterer klima end tilfældet er i den øvrige befolkning, hvor 1 ud af 4 markerer klima som et vigtigt politisk emne
• Unges tillid til demokratiske institutioner er generelt steget siden 2018, og det høje tillidsniveau fortsætter generelt i 2021. De unge har størst tillid til domstolene og demokratiet, men mindst tillid til medierne og politikere.
• Unge foreningsmedlemmer deltager i flere politiske aktiviteter og har højere tillid til demokratiske institutioner end andre unge.

Om Demokratianalysen 2021

Siden 2011 har DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd gennemført en årlig Demokratianalyse, hvor en spørgeskemaundersøgelse gør status over danskernes – og særligt unges – holdninger og deltagelse i demokratiet. Demokratianalysen 2021 er udarbejdet af Epinion for DUF.

Undersøgelsens data er indsamlet fra d. 7. juni til d. 30. juni 2021 af Epinion via webpaneler og består af i alt 560 webinterviews med 16-25-årige og 1.113 interviews med danskere over 25 år. Stikprøven er repræsentativ for unge mellem 16 og 25 år, danskere over 25 år og den samlede gruppe på 16 år og derover.