Unge udsætter uddannelsen

Del
Til trods for incitamenter, der skal få de unge til at søge videre i uddannelsessystemet, når studenterhuen er sat på hovedet, så tager de sig faktisk god tid.

I nat får tusindvis af unge svar på, om de er kommet ind på den uddannelse, der har søgt. 64.943 vil få tilbudt en studieplads.

Igen i år er der færre med en helt dugfrisk studentereksamen blandt de optagne. Tal fra den koordinerede tilmelding viser, at blot 19 procent af de optagne er gået den direkte vej fra studentervognen og ind på en videregående uddannelse. I 2014 var det tilsvarende tal 25 procent. Det er et fald op seks procentpoint over blot fire år.

Der er også blevet færre af de helt unge optagne under 21 år, som nu kun tegner sig for 30 procent, mens det i 2011 var hele 39 procent.

”Det er et ret kraftigt fald på forholdsvis kort tid”, siger seniorkonsulent fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Bjarke Tarpgaard Hartkopf. ”Vi taler meget om, at de unge i dag er målbevidste og føler sig pressede i uddannelsessystemet, men her tager de den altså lidt mere med ro”, fortæller han.

Det giver stof til eftertanke, ikke mindst i forhold til den meget omdiskuterede hurtigstartsbonus, eller 1,08-reglen, der betyder, at hvis man søger ind på en videregående uddannelse inden for to år efter, at man har færdiggjort sin studentereksamen, så må man gange sit gennemsnit med 1,08. Det er en af årsagerne til, at adgangskvotienterne er steget markant, og at ansøgere kan have et snit over 12, når de søger.

Nøgleord

Kontakter

Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Tidemansvej 1
4300 Holbæk

35 55 01 01http://www.eva.dk/

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet. Vores viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye