Unge søger fortsat kreative uddannelser i stor stil
Der er rift om pladserne på de kreative uddannelser. Det viser de netop offentliggjorte tal for kvote 2-ansøgninger. Hos VIA University College, der har landets største klynge af kreative uddannelser, har man modtaget langt flere ansøgninger om optagelse, end der er studiepladser til.

Film, animation og design. De kreative fag er populære som aldrig før, når de unge skal vælge videregående uddannelse.
Med knap 300 ansøgninger til kun 30 pladser er der blandt andet rift om pladserne på uddannelsen Multiplatform Storytelling and Production i Filmbyen i Aarhus. Og det er langt fra den eneste.
VIA University College, der har landets største klynge af kreative uddannelser, melder om en generel stigende popularitet på de kreative uddannelser.
”Igen i år kan vi med glæde konstatere, at VIAs filmuddannelse, Muliplatform Storytelling and Production, i Filmbyen i Aarhus er en bragende succes, der har langt flere ansøgere, end der er studiepladser til. Tilsvarende er der igen-igen langt flere ansøgere til VIAs animationsuddannelser hos The Animation Workshop i Viborg, end der er stole til. Dermed gør VIA, hvad der er muligt for at imødekomme efterspørgslen efter kreative, veluddannede talenter – både i de kreative brancher i Danmark og internationalt,” siger prorektor Gitte Sommer Harrits fra VIA University College.
Designuddannelser fortsat populære
Også designuddannelserne er i fremgang. Uddannelsen til designteknolog har fået 493 ansøgninger mod 440 sidste år, og 313 har valgt uddannelsen som førsteprioritet. Den engelsksprogede Design, Technology and Business har oplevet en fremgang på 46 procent, og 69 flere end sidste år har valgt den som deres førsteprioritet.
VIAs kreative uddannelser har samlet set fået 1715 kvote 2-ansøgninger.
”Vi er glade for kvote 2-tallene. Det er virkelig positivt, at der trods corona-situationen igen i år er en pæn søgning til VIAs uddannelser. Vi håber selvfølgelig, at vores nuværende studerende meget snart får lov til at møde ind igen fysisk efter lang tids onlineundervisning på grund af corona, og at alle de studerende, der starter på VIAs uddannelser efter sommerferien, må få fysisk undervisning på vores campusser,” siger prorektor Gitte Sommer Harrits fra VIA University College.
Fælles for VIAs kreative uddannelser er, at det kun er muligt at søge optag gennem kvote 2, og herefter er det en optagelsesprøve, der afgør hvem af ansøgerne, der får de eftertragtede studiepladser. De studerende får derefter besked på, om de er optaget på deres drømmeuddannelse til sommer.
Fakta om VIA University College
- VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014, 2018 og 2019.
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerede og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
- VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, administrationsbachelor, fysioterapeut og bioanalytiker.
- VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Kontakter
Pressekontakt for yderligere oplysninger:
Prorektor Gitte Sommer Harrits, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 18 76.
E-mail: gish@via.dk
Journalist Anne Rahbek, VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 15 21.
E-mail: rahb@via.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om VIA University College
VIA er en professionshøjskole med ca. 20.000 studerende fordelt i 11 byer i Region Midtjylland.
VIA har 42 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker. Desuden tilbyder VIA en lang række efter- og videreuddannelser og er en af Nordens største udbydere af kompetenceudvikling.
VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution i både 2014, 2018 og 2019.
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Ph.d.-grad til Sanna Lassen15.4.2021 08:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt fra VIA University College er blevet ph.d. på en afhandling, der sætter spot på læsevejlederes og øvrige ressourcepersoners muligheder, begrænsninger og dilemmaer i en dansk skolepraksis.
Elever får redskaber til en bæredygtig hverdag31.3.2021 10:25:23 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden støtter projekt om ”Nyt liv i bæredygtighedsundervisningen”
HF med adgang til alle videregående uddannelser28.3.2021 13:25:49 CEST | Pressemeddelelse
Emilie går på VIA HF i Nørre Nissum. Hun var sikker på, at HF var det rigtige valg, hun var bare bekymret for, om hun kunne læse videre på universitet med en HF-eksamen. Men med en uni-fagpakke har hun adgang til alle videregående uddannelser. Og så tager en HF kun to år.
Flere vil læse til lærer på VIA16.3.2021 21:31:30 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 15. marts kl. 12 var sidste frist for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. I alt er 1.065 ansøgninger landet i postkassen på VIAs læreruddannelse. Det er en fremgang på 6 procent i forhold til sidste år. Især den netbaserede læreruddannelse er steget markant.
Stort set status quo på ansøgningerne til VIA i Randers16.3.2021 21:18:22 CET | Pressemeddelelse
Da ansøgningsfristen for ansøgninger til de videregående uddannelser igennem kvote 2, udløb kl. 12 den 15. marts, havde VIA i Randers i alt modtaget 765 ansøgninger, fordelt på psykomotorik-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen. Og så har de tre uddannelser fået følgeskab af en ny skatteuddannelse.
Lille stigning i søgningen til VIAs uddannelser i Viborg16.3.2021 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
1.185. Så mange kvote 2-ansøgninger har VIA University College modtaget til sine uddannelser i Viborg. Det er en samlet stigning på 3 procent i forhold til sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum