Unge rykker hjemmefra uden sikkerhedsnet
13.9.2021 11:10:06 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Mange unge flytter hjemmefra uden at få sig en indbo- og ansvarsforsikring. Det gælder næsten 20 pct. i alderen 18-29 år. Særligt de, der bor på kollegier og i bofællesskaber, mangler forsikringen. Her er det nemlig kun 73 pct., der har en indbo- og ansvarsforsikring. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for F&P (Forsikring & Pension).
Indbo- og ansvarsforsikringen er vigtig. Den giver ikke kun giver erstatning for tyveri og brand, men - hvad der er mindst lige så vigtigt – også, hvis man ved et uheld kommer til at gøre skade på andre.
- Det er især de unge på kollegierne, der glemmer at forsikre sig. Og det kan komme til at koste dem kassen at spare indboforsikringen væk, siger Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen hos F&P.
- Vi opfordrer alle unge, der skal flytte hjemmefra, til at få sig en indboforsikring og dermed en ansvarsforsikring, der dækker, hvis de er skyld i skader på andre mennesker eller deres ting, siger Anja Lintrup Sørensen.
- Uden en forsikring risikerer de unge at hænge på et stort personligt krav om erstatning, hvis de er skyld i skader på andre mennesker eller andres værdier. I værste fald kan en alvorlig personskade medføre varige men og nedsat erhvervsevne. Og det kan indebære erstatningskrav i millionklassen og en gæld resten af livet, siger Anja Lintrup Sørensen.
Indbo- og ansvarsforsikringen er et godt sikkerhedsnet
Udover ansvarsdelen dækker forsikringen også skader på de unges eget indbo og private ting som fx møbler, pc og mobiltelefon. Og så er der i øvrigt også retshjælp og dækning af genhusning, hvis det skulle blive nødvendigt.
- Hvis de unge ikke sørger for at få sig en indboforsikring, når de flytter hjemmefra, får de derfor ingen erstatning, hvis for eksempel deres lejlighed eller værelse brænder, og de måske kommer til at stå uden tag over hovedet. De får heller ikke erstatning, hvis de får stjålet deres ting. Selvom de unge ikke synes, de har så mange værdier, løber det hurtigt op, når man pludselig skal genanskaffe alle sine ting, siger Anja Lintrup Sørensen.
Det er nemt at få overblik over den bedste indboforsikring til prisen ved at gå ind på sammenligningsportalen Forsikringsguiden.dk, der sammenligner indboforsikringer på både pris, vilkår og dækning fra flere end 20 forskellige forsikringsselskaber.
Seks gode råd, når du vælger indboforsikring:
- Brug forsikringsguiden.dk til at finde den bedste forsikring til prisen
- Sørg for at vælge den rigtige forsikringssum. Altså hvad det koster, hvis du skal genanskaffe alt dit indbo fra nyt
- Tag stilling til, hvor stor en selvrisiko du ønsker. Det er det beløb, som du selv skal betale til skaden
- Tjek, hvad du maksimalt kan få i erstatning ved cykeltyverier
- Overvej, om du har behov for ekstra dækninger, fx elektronikforsikring, som dækker skade på computere og anden elektronik
- Undersøg, om du kan få særlige ungdomsprodukter/-fordele.
Tre vigtige fakta om indboforsikring til unge:
- Du kan være dækket af dine forældres indboforsikring, indtil du er 18 eller 21 år, når du bor alene
- En indboforsikring indeholder også en meget vigtig ansvarsforsikring, som dækker, hvis du er skyld i, at andre kommer til skade
- Uden en indboforsikring, risikerer du selv at betale for merudgifter til en midlertidig bolig, fx hvis din egen er brændt.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 4191 9101
Billeder
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


