Ungdommens Røde KorsUngdommens Røde Kors

Unge patienter designer fremtidens hospitalstøj

Del
De Forenede Dampvaskerier (DFD) og Ungdommens Røde Kors vil gøre op med det traditionelle hospitalstøj til unge, der er i kontakt med sundhedsvæsenet. Kan hospitalstøj være hipt, cool og endda gøre hverdagen på hospitalet mere overkommelig? Unge patienter samles og tager det første skridt mod en ny kollektion den 29. maj.
Foto: Ungdommens Røde Kors
Foto: Ungdommens Røde Kors

I fællesskab vil DFD og Ungdommens Røde Kors inddrage unge patienter i designet af fremtidens hospitalstøj. De unge er eksperterne, og de kan om nogen være med til at lede an i opgøret med det traditionelle og neutrale hospitalstøj.

Workshop kickstarter kollektion
En flok sygdomsramte unge mødes onsdag den 29. maj til en workshop på Odense Universitetshospital. Der vil være en designer til stede, som både lytter og guider de unge patienter i de indledende øvelser mod en ny kollektion af hospitalstøj til unge.

”Jeg er ung, ikke bare en patient”
Astrid Jacobsen lider af tarmsygdommen Morbus Crohn og har været indlagt utallige gange i sine 20’ere. Hun glæder sig til workshoppen og tror på, at det gør livet lidt sjovere, rarere og fashionabelt for unge patienter:

”De sidste år har jeg brugt meget tid i hospitalstøj og har nok haft hele deres udvalg på: Bukser, skjorter, trusser, boksershorts osv. Jeg har tit tænkt, at tøjet har været slidt, uformeligt og meget trist. Det har givet en fornemmelse af virkelig at være patient og ikke en person. Det kunne være fedt med noget specifikt nattøj, så man får en bedre fornemmelse af en hverdag. Dagene flyder meget sammen, når man er indlagt. At lave et markant skel mellem dag- og nattøj kunne være med til at skabe en virkelighedsfornemmelse.”

Brugerinddragelse virker
DFD producerer, vasker og udlejer tøj til bl.a. den offentlige sektor. Det er uniformer til sygehuspersonalet, linned, puder og dyner, men også tøj til de indlagte patienter. Fra et lignende projekt på Aalborg Universitetshospital viser erfaringer, at det gør en kæmpe forskel for patienterne, hvilket tøj de har på. CSR-chef Pernille Kiær uddyber:

”Vi er gået med i projektet sammen med Ungdommens Røde Kors, fordi de gode erfaringer fra Aalborg viser, at tøjet gør en stor forskel for patienternes velvære og værdighed. Patienterne føler sig mindre syge i tøj, der ligner normalt tøj. Vi vil gerne være med til at udvikle fremtidens hospitalstøj til unge, og vi kunne ikke se nogen bedre start end at spørge de unge eksperter. Derfor håber vi også at se rigtig mange deltagere på workshoppen, hvor vi også tager en designer med, der kan bringe sin ekspertise med farver, materialer og snit i spil.”

Praktisk
Workshoppen finder sted onsdag d. 29 maj kl. 15.00-17.00 på Eventyrtorvet på OUH.

På workshoppen deltager DFD, Ungdommens Røde Kors og en designer. Alle unge op til 25 år, som på den ene eller anden måde har været indlagt på hospitalet, er velkomne. Se invitationen her: https://urk.dk/hospitalstoj-til-unge

Ungdommens Røde Kors har i alt 13 frivilligdrevne caféer for indlagte børn og unge på landets hospitaler og psykiatriske afdelinger. Her får de et pusterum fra sygdommen, spiller spil, bager og tager på udflugter med de frivillige og jævnaldrende i samme situation som dem selv.

Presse på dagen
Er I interesseret i at dække workshoppen? Så kontakt kommunikationskonsulent i Ungdommens Røde Kors Nicoline Buron på 28 95 66 26 eller nicoline@urk.dk 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Ungdommens Røde Kors
Foto: Ungdommens Røde Kors
Download

Links

Information om Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors
Hejrevej 30, 2. sal
2400 København

35372555http://www.urk.dk

Fakta om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt og humanitært arbejde for og med udsatte børn og unge

URK har over 300 aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre og mentorordninger til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger og i fængsler

URK engagerer flere end 20.000 børn og unge, heraf cirka 5.000 frivillige.

Følg pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ungdommens Røde Kors

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye