Unge mænd sakker bagud i behandling og måling af forhøjet blodtryk

Viden, behandling og måling af forhøjet blodtryk er i skidt tilstand blandt unge amerikanere – og situationen kan være den samme herhjemme, mener Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason.

Han udtaler sig om et forskningsresultat, der for nylig blev udgivet i American Heart Associations anerkendte forskningstidsskrift ”Hypertension”.

Her fremgår det, at de unge sakker markant bagud i forhold til ældre voksne. Specielt mændene får ikke tjekket, om de har for højt blodtryk – og gjort noget ved det, hvis de har. Det gør, at denne del af befolkning dermed kommer i forøget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Næsten ingen viden om egen tilstand

Konkret viste forskningen, at kun halvdelen fik af de unge amerikanere, som havde behov, modtog behandling for forhøjet blodtryk. Og kun 40% fik deres blodtryk under kontrol. Specielt slemt så tallene ud for de unge mænd. En af årsagerne til, at kvinderne blodtryk oftere blev tjekket trods alt var, at kvinderne oftere kom til længen i anden forbindelse, eksempelvis ved gynækologiske undersøgelser.

– Set i en dansk kontekst er viden om forhøjet blodtryk vigtig viden, da omkring en femtedel af den danske befolkning i aldersgruppen 20-89 år lider af forhøjet blodtryk. Det svarer til 950.000 personer. Alle de danskere ønsker vi fra Hjerteforeningen at hjælpe med mere viden om deres situation, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen.

33,6% af mændene, der fik målt blodtryk, havde forhøjede værdier, mens dette tal var 12,8% for kvinderne.

– De unge mænd mellem 18 og 39 år i det amerikanske studie ved ikke meget om deres blodtryk, viser det sig, og vi har som Hjerteforeningen alle gode grunde til at medvirke til, at de danske mænd ikke ender samme sted. For viden om dit helbred, ved vi, hjælper til en sundere livsstil, og at du kommer i korrekt medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. I Danmark er omkring hver tredje person med forhøjet blodtryk ikke klar over, at de har det. Så rummet for forbedring er absolut til stede.

Alene i USA koster forhøjet blodtryk sundhedssystemet 110 milliarder dollars på et enkelt år. Og udgifterne i Danmark er ligeledes markante til denne primære risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom.

Gunnar Gislason understreger, det er vigtigt at holde in mente, at der skal være grund til at få målt sit blodtryk.

FAKTA: Om forhøjet blodtryk

– Omkring 1/5 af den danske befolkning i aldersgruppen 20-89 år lider af forhøjet blodtryk hvilket svarer til 950.000 personer.
– Omkring 30 procent af personer med forhøjet blodtryk er ikke klar over, at de har det. Kun få personer har symptomer på forhøjet blodtryk, hvorfor det ofte opdages tilfældigt.
– Forhøjet blodtryk er en af hovedårsagerne til hjerte-kar- og nyresygdom på globalt plan.
– Forhøjet blodtryk er sammen med rygning og alkohol de 3 største risikofaktorer for sygdom generelt.
– Kun 1/3 af dem med diagnosticeret forhøjet blodtryk får behandlet blodtrykket ned på det anbefalede niveau. Det kan bl.a. forklares med utilstrækkelig medicinsk behandling, samt at nogle slet ikke får behandling.
– Risikoen for forhøjet blodtryk stiger betydeligt med alder og overvægt.
– Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 mmHg. Hvis man har diabetes, bør blodtrykket ikke overstige 140/85 mmHg.