Unge landmænd diskuterer fremtiden i landbruget med Venstres landbrugsordfører
8.8.2021 20:24:42 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse

Det kastede flere responser af sig, da LandboUngdoms Politiske Udvalg (LUPU) i maj sendte et åbent brev til politikerne involveret i forhandlingerne om den nye landbrugsaftale. Efter en veloverstået sommerferie mødtes Venstres landbrugs- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, i Hjørring med LUPU’s nordjyske formand Jonas Ellitsgaard Jensen, LandboUngdoms formand Niels Skovgaard og Asmus Klith Forum fra Kjellerup-Viborgs LandboUngdom.
På programmet var fremtidsudsigterne for nyetablerede og unge landmænd.
”Jeg ville gerne følge op på brevet og have en god snak om, hvordan man i LandboUngdom ser på de muligheder og udfordringer, der ligger foran os. De står jo med fingrene midt i landbruget til dagligt,” siger Erling Bonnesen.
Hvordan det netop ser ud til dagligt, fik folketingspolitikeren også et konkret indblik i, da mødet foregik på gården hos formanden for LUPU, Jonas Ellitsgaard Jensen. Han købte gården i Hjørring i sommeren 2020 med 650 søer og to ansatte. Ligeledes er Asmus Klith Forumogså nyetableret landmand.
”Vi vil som unge landmænd gerne den grønne omstilling. Men der skal findes en vej, hvor vi både reducerer landbrugets klimaaftryk og samtidig også udvikler vores erhverv,” siger Jonas Ellitsgaard Jensen.
Det fik Erling Bonnesen set flere eksempler på, hvordan man kan gøre:
”Under vores møde har jeg set praktiske eksempler, der bekræfter, at danske landmænd er frontløber på det punkt, blandt ande tmed implementering af gps-styring af traktorer,” siger Erling Bonnesen.
Godt møde
I det åbne brev pointerede LUPU blandt andet, at der er brug for et bredt forlig og en langsigtet aftale, så der er størst mulig sikkerhed for de unge landmænd, der er på vej til at investere i landbruget.
”Jeg kan mærke, at de har en tro på fremtiden, men også en bekymring for hvilke rammer, der bliver sat for landbruget på Christiansborg,” siger Erling Bonnesen og fortsætter:
”Jeg synes, det har været et særdeles godt møde, og det har været en fornøjelse at tale med de tre unge landmænd.”
Folketingspolitikeren bliver bakket op af LUPU’s formand, som også har været glad for mødet.
LUPU blev oprettet i 2018 og står i spidsen for det politiske arbejde i LandboUngdom. Udvalget består af 11 medlemmer fra hele landet.
Kontakter
Jonas Ellitsgaard Jensen
Formand for LandboUngdoms Politiske Udvalg
27578263
Lærke Weensgaard
Kommunikationskonsulent LandboUngdom
23278134
lrwm@seges.dk
Billeder
Information om LandboUngdom
LandboUngdom er en ungdomsorganisation med 47 lokalforeninger og flere end 5000 medlemmer. Vi er mødested for unge på landet og unge med interesse for livet på landet. LandboUngdom arbejder for at skabe aktivitet for de unge på landet, så det at bo på landet bliver mere spændende.
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
Full pull og jyde-nachos: Efter femten år er DM i Traktortræk tilbage i Østjylland4.9.2026 04:49:54 CEST | Pressemeddelelse
Store og små kan se frem til en dag med fart over feltet, når DM i traktortræk lørdag den 5. september for første gang i 15 år løber af stablen på markerne ved Linde.
LandboUngdom skal have ny formand17.6.2026 11:53:20 CEST | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms årsmøde den 26. september genopstiller nuværende formand Christian Orthmann ikke til formandsposten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


