Unge iværksætterspirer fra Svendborg vandt stor iværksætterkonkurrence
6.2.2020 18:19:36 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

De innovative ideer boblede frem ved National Entreprenørskabsmesse 2020, hvor alle deltagerne var elever fra ungdomsuddannelser. De hundredvis af entreprenante unge har gennem flere måneder arbejdet på at udvikle en iværksætteride og et forretningskoncept, og til National Entreprenørskabsmesse mødtes de 110 bedste hold fra hele landet.
Der var mange nytænkende ideer, men især temaer som bæredygtighed, energioptimering og trivsel gik igen i mange af de unges ideer - også hos vinderne.
Vinderne blev fire unge mænd fra Svendborg med deres idé GetUp, som har nytænkt, hvordan man via en app-service kan få mere bevægelse ind i hverdagen for folk med stillesiddende arbejde og dermed forebygge livsstilssygdomme.
- Vi har allerede lavet appen og regner med den er helt færdigudviklet til juni. Når vi til sommer er færdige med HTX, vil to af os fra gruppen gå fuldtid med det her projekt og oprette et Aps-firma, og de andre vil være med deltid. Det at vinde i dag er fantastisk og en bekræftelse på, at vi gør det rigtige, lød det fra gruppen, da de vandt 1. pladsen og 5000 kroner sponsoreret af Odense Kommune.
Derudover vandt GetUp også en plads på den europæiske entreprenørskabsmesse JA Marketplace, International Student Company eXpo, Innovative Business 2020 i Litauen til april. Her får de unge rig mulighed for at fremvise deres idé og mødes med unge iværksættere og erhvervsfolk fra andre europæiske lande.
Bedste stand: Bubble fra Herningsholm Gymnasium, Cemima fra Næstved Gymnasium og Leathery fra Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier
Til National Entreprenørskabsmesse præsenterede de unge deres innovative produktideer eller prototyper for erfarne erhvervsfolk som vurderede dem på bl.a. ideens potentiale, produktudvikling, markedsføring og økonomi.
National Entreprenørskabsmesse er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab og er en del af entreprenørskabsforløbet Company Programme. Præmierne til de unge iværksættere er sponsoreret af Odense Kommune, og rådmand Jane Jegind holdt også festtale for de unge ved prisoverrækkelsen.
Kontakter
GetUp: Anders Jørgensen, David Rama Petersen, Nicolaj Sjørslev Hansen og Tobias Blaabjerg Karlsen, mobil: 24979424
Berit Bader Lemming, presse- og kommunikationskonsulent, Fonden for Entreprenørskab, mobil: 31753481
Billeder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Feltet er indsnævret: Ni startups er nomineret til Danmarks største iværksætterpris for unge2.11.2026 16:03:53 CET | Pressemeddelelse
Nu skal en jury udvælge de tre vindere af Årets Unge Iværksættere, der kåres på Danmarks Entreprenørskabsfestival den 10. november i K.B. Hallen på Frederiksberg. Sammen med titlen følger et legat på 100.000 kroner til hver vinder.
Årets Unge Iværksættere 2026: Nu går slutspurten ind i jagten på årets bedste, unge iværksættere28.9.2026 08:27:33 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningen til den årlige hyldest af unge iværksættere er åben – og frem til den 13. oktober kan entreprenante unge ansøge om at blive Årets Unge Iværksættere 2026. Med titlen og det medfølgende legat på 100.000 kroner vil Fonden for Entreprenørskab inspirere unge til iværksætteri og hylde de idéer, der fortjener en særlig anerkendelse.
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


