Hjørring Kommune

Unge i Hjørring inviterer politikere til dialog

Del
Der var god stemning og mange idéer i spil, da Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed tirsdag den 22. juni 2021 deltog i et dialogmøde med ca. 75 unge i alderen 16 til 30 år fra Hjørring Kommune.

Koordinationsudvalget var inviteret til dialogmødet for at høre om de unges perspektiver på, hvad et godt socialt fællesskab er for dem samt hvilke rammer for fællesskab de unge drømmer om.

- Det er vigtigt at lytte til de unge, når de kalder på os politikere. Og det er virkelig interessant at høre deres perspektiver på, hvad der er vigtig for de unge i vores kommune, siger Chelina Bagger (A), næstformand i Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed samt for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune.

Særligt rammerne for et godt fællesskab fyldte meget i de unges drøftelser. De drømmer blandt andet om at mødes med ligesindede om fælles aktiviteter. Samtidig giver de unge udtryk for, at det er vigtigt, at der er en professionel eller frivillig ansvarlig voksen inde over de sociale fællesskaber.

- Det er vigtige input, vi her får fra de unge, og deres ønsker om sociale fællesskaber taler godt ind i det fokus, der allerede er på borgernes mentale sundhed og trivsel i Hjørring Kommune, siger Per Møller (C), formand for Det Politiske Koordinationsudvalg samt i Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune.

Chelina Bagger (A) og Per Møller (C) er enige om, at det er nogle spændende perspektiver, de er blevet præsenteret for. - Arbejdsgruppen i Vores Sunde Hverdag vil arbejde videre med de gode input fra de unge, og der vil helt sikkert blive arbejdet intenst på at imødekomme nogle af de unges ønsker for gode rammer for det gode sociale fællesskab, siger Per Møller (C).

Baggrunden for dialogmødet den 22. juni var, at Hjørring Kommune er med i forskningsprojektet Vores Sunde Hverdag, der sammen med kommunale, lokale og frivillige aktører arbejder på at øge den mentale sundhed blandt familier, børn og unge i Hjørring Kommune. Dialogmødet er arrangeret af en arbejdsgruppe, som særligt har samarbejdet om at styrke de sociale fællesskaber for de unge voksne i Hjørring. Forud for dialogmødet samlede Vores Sunde Hverdag og arbejdsgruppen ca. 50 unge mellem 16 og 30 år fra Hjørring til en indledende dialog for at få en bedre forståelse af, hvad de unge efterspørger i forbindelse med fællesskaber.

Fakta om Vores Sunde Hverdag

  • Vores Sunde Hverdag er et samarbejde mellem tre forskningsinstitutioner (Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Steno Diabetes Center Copenhagen og Aalborg Universitet), to regioner (Region Hovedstaden og Region Nordjylland) og flere danske kommuner.
  • Projektet er støttet af TrygFonden, Helsefonden, Danske Regioner, Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

Læs mere om Vores Sunde Hverdag på www.voressundehverdag.dk

Kontakter

Formand for Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed og SÆH-udvalg Per Møller (C) på 40 81 65 31
Næstformand for Det Politiske Koordinationsudvalg for Sundhed og SÆH-udvalget Chelina Bagger (A) på 41 93 77 41
Lokalkoordinator for Vores Sunde Hverdag Mette Krobath Henningsen på mette.henningsen@hjoerring.dk / 91 17 11 19

Billeder

Information om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

72 33 33 33https://hjoerring.dk/

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye