TEKNIQ Arbejdsgiverne

Unge går på YouTube – før de ringer til håndværkeren

Del
De yngste boligejere vil hellere gå på YouTube eller spørge familien end ringe til en fagmand, når de har brug for rådgivning om renovering af hjemmet. Det stiller ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne nye krav til håndværksvirksomhederne.
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø” fra Bolius
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø” fra Bolius

Håndværkeren står ikke øverst på listen, når unge boligejere har brug for rådgivning om renovering af hjemmet. Det gør derimod YouTube samt familie og venner, viser videncentret Bolius’ årlige undersøgelse ”Danskerne i det byggede miljø”.

Der er på det punkt et stort spænd mellem aldersgrupperne i undersøgelsen. Kun 30,2 procent af de 25-39-årige søger hjælp hos håndværkeren, når boligen skal vedligeholdes, mens det næsten er halvdelen af de 50-59-årige (47,4 procent). 

”Jeg tror, det handler om økonomi, og at de unge rent faktisk har kræfterne til det. Og derudover synes de sikkert, at det er sjovt selv at lave, hvis det er det første hus, de køber,” siger Tine Nielsen, der er fagekspert i Bolius.

Det lange lys

Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne er der brug for, at boligejerne, unge som gamle, er opmærksomme på, at der er nogle klare grænser for, hvad de selv må lave.

”Det gælder ikke mindst indenfor el og vvs, hvor det altid er en god idé at konsultere en autoriseret håndværker, inden man kaster sig ud i gør det selv-arbejdet,” siger Bjørn Hove, udviklingskonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Han understreger samtidig, at håndværksvirksomhederne også selv skal blive bedre til at bruge de digitale platforme, hvis de skal trænge igennem til ikke mindst de yngre kunder.

”Uanset om man skal lappe en cykel eller finde sit næste hotelophold, så er de fleste efterhånden vænnet til at bruge internettets mange muligheder. Man spørger måske også sine facebook-venner om hjælp til at finde en god elektriker, og derfor er virksomhederne nødt til at spille aktivt med i den udvikling,” siger Bjørn Hove og uddyber:

”Vi kommer ikke uden om det. Virksomhederne skal se det som en investering i fremtidige arbejdsopgaver. Det er en anderledes måde at kommunikere med kunderne på, og det må vi imødekomme som branche,” siger Bjørn Hove.

Han mener, det er naturligt, at mange unge boligejere vælger at kaste sig ud i boligrenoveringen selv. De har måske købt deres første bolig, og økonomien er presset, men det bliver den sandsynligvis ikke ved med at være, som årene går. Derfor er det oplagt at bygge relationen op gennem de digitale kanaler. Uanset om det så er med professionelt producerede instruktionsvideoer eller håndholdte mobilvideoer og links.

”Man skal passe på ikke at se for snævert på det. Hvis man har vænnet kunderne til, at her er noget interessant, så har man bygget en relation op, og så er man klar, når der er noget, de ikke selv kan eller må lave,” siger Bjørn Hove.

Trækker i arbejdstøjet

De yngre boligejere og andelshavere nøjes da heller ikke kun med at søge råd og vejledning på nettet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de også er villige til selv at trække i arbejdstøjet og kaste sig ud i større vedligeholdelsesarbejder. Aldersgruppen lægger sig således helt i front, når det kommer til gør-det-selv-arbejde.

På spørgsmålet om, hvem der laver større vedligeholdelsesarbejder på boligen, svarer 45,8 procent af de 25-39-årige, at de gør det selv med hjælp fra familie og venner. 38,2 procent ringer efter den professionelle håndværker. Det er markant anderledes end de øvrige boligejere.

Resultaterne viser, at hele 58 procent af alle boligejere tilkalder den professionelle håndværker ved større projekter, mens kun 14 procent vil kaste sig ud i dem selv. Til gengæld vil 88 procent lave de mindre opgaver selv.

Hele undersøgelsen for 2019 er lavet på baggrund af i alt 7.083 repræsentative interviews med danskere over 25 år.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Bjørn Hove, udviklingskonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 20 53 76 82

Billeder

Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø” fra Bolius
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø” fra Bolius
Download
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø” fra Bolius
Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø” fra Bolius
Download
Bjørn Hove, udviklingskonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Bjørn Hove, udviklingskonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye