Unge fra Esbjerg trænes i demokrati

Solen skinner skarpt i øjnene. Vinden får håret til at hvirvle rundt. Lyden af 37 spændte elever fylder kajen på Ungdomsøen. Med grin og tunge tasker kommer de af færgen og bliver samlet foran det gamle fort på øen lidt uden for Københavns havn. Nu bliver mange timers transport med mundbind afløst af højt til loftet og plads til at udforske, hvad demokrati og forandring har med eleverne fra SOSU Esbjerg at gøre.
Eleverne fra SOSU Esbjerg er nogle af de første, der deltager i uddannelsesforløbet ”Grib Demokratiet”, som skal styrke de unges demokratiske selvtillid og -mod ved at lade dem øve sig i at tale, lytte og flytte noget i fællesskab.
De to dage på Ungdomsøen kickstarter Grib Demokratiet-forløbet med spørgsmålene ”Hvad er demokrati? Og hvad er min rolle i det?”, og alle øens 50.000 m2 tages i brug, når eleverne skal opleve forskellige sider af at sige sin mening og lytte til andres.
At turde stille sig op på ølkassen
Lyden af råb og grin kan høres over hele øen, da eleverne om eftermiddagen er på Demokratiløb. Ét sted skal de råbe deres mening fra en udkigspost, og selvom der først er nervøse grin og blikke, gjalder lyden af meninger snart udover Øresund. Ved næste post er der fokus på at lytte, og efter fem minutter i stilhed går snakken på værdien af at lytte på alt fra muligheden for at lære noget af andre til at vise respekt og omsorg for den, der snakker.
Aftenens sidste punkt hedder Ølkassetaler. Efter en halv time sidder eleverne med hver deres tale i hånden. Halvbuen rundt om den grønne kasse summer af spændte og nervøse stemmer. Rammerne er klare: Der er ingen pres, I kan stille jer herop, hvis I har lyst.
Introduktionen er kun lige færdig, da den første hånd er i vejret med et ønske om at være den første på ølkassen. Lærerne ser let overraskede til, mens den ene elev efter den anden stiller sig op og holder deres taler. Et par gange er der lang tid med stilhed, inden den næste rejser sig og med enten nervøse eller beslutsomme skridt træder op på kassen, men alle ser stolte og glade ud, når de træder ned, og bifaldet fra deres klassekammerater ruller ind over dem.
”Noget af det sværeste har været at finde ud af, hvad man skulle sige i forhold til, hvad ens mening og holdning er, og hvad andre tænker”, forklarer Jakob, elev fra SOSU Esbjerg.
Men til trods for, at det var svært at finde på, hvad man skulle mene, så var oplevelsen på ølkassen, noget af det, der gjorde størst indtryk på flere af eleverne. ”Det var virkeligt fedt det med, at man skulle lytte til andre, og det, at vi skulle holde en tale og stille os op og snakke foran folk og på den måde få nogen til at lytte på en”, sigerFreja, elev fra SOSU Esbjerg.
En plads i demokratiet
Erfaringerne med at turde sige sin holdning og lytte til andres, og refleksionerne over hvilken rolle, man selv spiller i demokratiet, er danner grundlaget for det, eleverne nu skal i gang med. De skal nemlig hjem til Esbjerg og prøve kræfter med at skabe en forandring i samarbejde med andre. Det er ikke nemt at stable et projekt og en forandring på benene, men eleverne har nu otte uger og en masse værktøjer i tasken til at prøve komme i mål og til at få en masse erfaringer med at skabe og engagere andre i de forandringer, de ønsker sig.
En forandring, der skal arbejdes med i Esbjerg er body-shaming og mobning, ”Vi har snakket om at tage ud og holde nogle foredrag, vi vil fx gerne gøre en forskel ved at tage ud på nogle skoler, der måske er særligt udsatte, eller nogle skoler, der har en politik om, at det ikke skal ske hos dem. Så kan vi lige som komme ud til nogle elever og fortælle dem, hvad vi synes, og så måske sætte nogle tanker i gang hos dem,” forklarer Jakob
En anden forandring er plastik og affald, ”Vi skal hjem og lave noget med, at folk skal stoppe med at smide affald i naturen, så vi har lavet sådan noget med, at det skal være federe at smide ting i en skraldespand i stedet for i naturen,” siger Freja.
Det første skridt
Grib Demokratiet og folk, som er uddannelsesinstitutionen bag projektet, er kun lige begyndt, og når Grib Demokratiet om otte uger besøger eleverne fra SOSU Esbjerg, er der fokus på at dele erfaringer fra praksisforløbet og på, at forandring ikke er noget, man skaber alene.
Over det næste år skal 200 unge fra 8., 9. og ungdomsuddannelser igennem uddannelsesforløbet og trænes i demokratisk mod, handlekraft og selvtillid. Håbet er, at folk og Grib Demokratiet kan være med til at give flere unge en følelse af, at de har en rolle og en plads i demokratiet.
Eleverne vender i hvert fald hjem til Esbjerg med en masse erfaringer og oplevelser i bagagen.
”Jeg vil helt klart ikke glemme den her tur, fordi man har prøvet så meget nyt, og det har faktisk været ret spændende. Jeg har også lært rigtigt meget af de andre og af at høre deres mening, og hvis jeg skulle sige noget til dem derhjemme er det nok, at du har en mening, du har en holdning, og den synes jeg, du skal sige,” slutter Jakob.
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Stybe VestergaardChefkonsulent
Tlf:60201414sve@duf.dkBilleder
Links
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Om folk – mødested for demokrati og dannelse:
Grib Demokratiet afvikles af folk – mødested for demokrati og dannelse, der er en ny uddannelsesinstitution med fokus på unges demokratiske kompetencer stiftet af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Krogerup Højskole og DeltagerDanmark.
Nordea-fonden støtter i perioden 2020/21 folk med 1,8 mio. kr. til udvikling og afvikling af projektet ’Grib Demokratiet’.
Baggrunden for folk og Grib Demokratiet:
På trods af at være blandt de dygtigste i Europa, når det kommer til politik og samfund (Unge, skole og demokrati, 2018), har danske unge lav demokratisk selvtillid. Hver fjerde unge angiver, at de generelt ikke interesserer sig for politik og samfundsforhold. Samme andel svarer ’hverken eller’. De mener, at de ikke ved nok, at politik er kompliceret, eller at politikerne kun tænker på sig selv (Demokratiundersøgelsen 2019).
Målet med folk er at styrke unges demokratiske selvtillid, mod og handlekraft gennem uddannelse og træning, og at give så mange unge som muligt flere og bedre redskaber til at tage aktiv del i det samfund, de er en del af.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Jakob Skyggebjerg Kjær vinder DM i Debat 202514.6.2025 17:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Skyggebjerg Kjær fra Radikal Ungdom kunne i dag løfte trofæet med en sejr i finalerunden over Ask Ellebjerg fra det Danske Spejderkorps og titlen som Danmarks bedste Debattør 2025.
Hver anden unge kommunalpolitiker i tvivl om genopstilling28.5.2025 16:04:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse for Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF viser, at over halvdelen (52 %) af unge kommunalbestyrelsesmedlemmer har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille ved kommunal- og regionalvalget 2025.
Demokratianalysen 2025: 79 % af unge vil stemme ved det kommende kommunal- og regionalvalg21.5.2025 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af unge mellem 18 og 30 år forventer at stemme til kommunal- og regionalvalget til efteråret. Det viser helt nye tal fra Demokratianalysen 2025, der i dag lanceres af Dansk Ungdoms Fællesråd. I analysen bliver der også sat fokus på unges demokratiske selvtillid.
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum