DI - Dansk IndustriDI - Dansk Industri

Unge chauffører er nu garanteret en læreplads

Del

Unge, der drømmer om at blive lastbilchauffører, er nu garanteret en læreplads. ATL – Transportens Arbejdsgivere garanterer, at alle, der tager grundforløbet som chauffør på en erhvervsskole, kan få en læreplads på en virksomhed. Eneste krav er, at man skal være aktivt søgende efter en læreplads og parat til at flytte sig for at få arbejde.

Lige nu har mange vognmandsvirksomheder brug for flere chauffører for at kunne håndtere de ekstra opgaver, der strømmer ind på grund af den høje aktivitet i samfun-det. Samtidig kan vognmændene kigge på de nuværende chauffører og konstatere, at en stor del af dem er over 60 år. Inden for få år vil disse chauffører lægge nøglen til lastbilen og gå på pension.

- Det er en alvorlig situation, som vi er tvunget til at gøre noget ved. Vi har i et par år kørt en kampagne for at få unge til at blive interesseret i jobbet som chauffør. Nu tager vi endnu et skridt og garanterer de unge en læreplads, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Vejgodsområdets lærepladsgaranti vil blive rullet ud i den kommende tid. Der vil blive etableret et beredskab, som kan træde til, når der er brug for at skabe kontakt mellem virksomhederne og de kommende lærlinge.

Garantien træder i kraft, hvis eleven, der er ved at tage grundforløbet på chaufføruddan-nelsen, ikke selv har fundet en læreplads en måned før, han eller hun skal i praktik. Se-kretariatet vil i første omgang kontakte de medlemmer af DI/ATL, som er godkendt til at tage lærlinge. Men ATL vil forsøge at få hele branchen med.

- Vi vil tage kontakt til den anden arbejdsgiverorganisation DTL-A i håb om, at vi kan etablere et samarbejde. Manglen på medarbejdere er hele branchens problem, siger Lars William Wesch.

Hvis lærepladsgarantien skal udløses, er der nogle krav, som eleven skal opfylde. Han eller hun skal have været aktivt søgende efter en læreplads. Eleven skal være motiveret, vise interesse for faget og kunne svare på spørgsmålet ”Hvorfor vil du gerne være godschauffør? ”. Endelig skal eleven være geografisk mobil.

- Vi vil tilstræbe at finde lærepladser, der ligger maksimalt en time væk fra elevens hjem. Men eleven skal være villig til længere rejsetid, hvis det er nødvendigt. Vi vil i hvert enkelt tilfælde afklare med eleven, om vedkommende er parat til at flytte for den rigtige læreplads, siger Lars William Wesch.

Fakta om garantien:

- Unge, der har bestået første del af grunduddannelsen til chauffør, er garanteret en læreplads.
- Det er dog en betingelse, at den unge selv søger aktivt efter en læreplads. Eleven skal være motiveret til at blive godschauffør og parat til at flytte sig for at få et arbejde.
- ATL vil – evt. i samarbejde med andre partnere – etablere et beredskab, som kan træde i kraft, når der er brug for at skabe forbindelse mellem de unge og virksomhederne.
- ATL vil i første omgang kontakte de 327 medlemmer af foreningen, der er godkendt til at tage lærlinge.
- ATL vil tage kontakt til den anden arbejdsgiverforening DTL-A i håb om, at lære-pladsgarantien kan komme til at omfatte alle organiserede vognmandsvirksomheder i Danmark.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt pressekoordinator Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Ny cybersikkerhedsstrategi giver mere sikkert Danmark7.1.2019 10:10Pressemeddelelse

Som del af regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed har seks af de mest samfundskritiske sektorer i dag offentliggjort sektorstrategier for styrket cybersikkerhed i energi-, tele-, søfart-, finans-, transport- og sundhedssektoren. DI mener, at der dermed er taget et første vigtigt og nødvendigt skridt frem mod et mere sikkert Danmark. Danmark er som et af de mest digitale samfund i verden helt afhængigt af, at vores digitale infrastruktur som mobilmaster og bredbåndsnetværk er sikre og beskyttede. ”Et samfund uden strøm, uden internetforbindelse eller mulighed for at betale digitalt kan hurtigt blive virkelighed, hvis vi ikke tager cybersikkerhed alvorligt. Det kan både føre til enorme omkostninger og tab af menneskeliv, hvis cybersikkerheden halter i vores samfundskritiske sektorer. Derfor er de nye sektorstrategier vigtige”, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI. DI vil arbejde aktivt for at få de nye strategier til at virke i de kommende år. ”Det er vig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum