Unge bag Blok Beats vinder årets Integrationspris 2022

Igennem musik, mad og dialog lykkedes det denne sommer de unge kvinder fra det frivillige ungenetværk at skabe festivalen Blok Beats på Stengårdsvej. Med kulturel diversitet har Blok Beats været med til at nedbryde fordomme og forene unge i hele Esbjerg.
Det frivillige ungenetværk lykkedes via en kæmpe indsats at engagere og mobilisere en masse frivillige kræfter, så festivalen kunne afvikles og nåede endda også ud til forældregenerationen, som havde deres børn med til aktiviteterne til festivalen om dagen.
Derfor var Forum for integration og beskæftigelse slet ikke i tvivl om, at årets Integrationspris skulle gå til de unge kvinder i Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats:
”Vi vil med prisen gerne anerkende de unges initiativ til at samle unge fra hele Esbjerg gennem kunst, kultur og musik. De unge har virkelig formået at skabe en ”vi”-følelse på tværs af kulturer og gøre alle fordomme til skamme, og det er integration på højeste plan,” forklarer Jakob Lykke, formand for Forum for integration og beskæftigelse, der tirsdag aften kunne løfte sløret for, at de unge bag Blok Beats løb med dette års Integrationspris i Esbjerg Kommune.
Med prisen følger også en check på 10.000 kroner, som de unge kvinder fik overrakt i en fyldt Storm P sal på Esbjerg Hovedbibliotek.
Fokus på beskæftigelse og netværk
Ud over overrækkelsen af Integrationsprisen var der også spændende oplæg på programmet, hvor temaet var beskæftigelse og netværk.
Grethe E. Johnsen fra Dronning Louis delte ud af sine erfaringer med sine 20+ års arbejde med ansættelse af flygtninge. Der var besøg af frivillige mentorer og mentees fra Mentornetværket i Esbjerg/Varde. Ligesom to værtsfamilier fra Ribe og Bramming delte rørende historier om at åbne deres hjem for mødre og børn fra Ukraine.
FAKTA
INTEGRATIONSPRISEN
Forum for Integration & Beskæftigelse uddeler hvert år Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.
Det er borgerne, der indstiller kandidaterne til prisen. I år var følgende indstillet:
- Ermin Culjandji
- Bodil Jensen
- Frivillig ungenetværk Blok Beat festival
- Christian Høj Varming
- Christina Simonia Straarup
- Peder Tørnqvist
- Havvanur Demir
- Jimmi Søndergaard, Forenede Service
- Yvonne Kure Hyldig, AMU Vest
Kontakter
Jakob Lykke, formand for Forum for beskæftigelse og integration, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 20422649
Billeder



Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Projektering skal bane vejen for en udvidelse af Ribe Svømmebad21.3.2023 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Brugere af Ribe Svømmebad kan se frem til en ny wellnessafdeling fra udgangen af 2024.
Foreningers ønsker til enklere administration er nu kortlagt21.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Manglende information om baggrunden for regler eller misforståelse om, hvad reglerne egentligt er, medvirker til foreningernes oplevelse af bureaukrati. Samtidig vil foreningerne gerne inddrages og tage mere ejerskab. Det viser en kortlægning, som er første skridt på vejen mod at gøre det lettere at være forening i Esbjerg Kommune. Kultur & Fritidsudvalget vil nu sammen med foreningslivet arbejde videre med at forenkle administrationen på området.
Ny Fælles Åben Rådgivning etableres på Esbjerg Hovedbibliotek15.3.2023 13:04:37 CET | Pressemeddelelse
Den 16. marts åbner en ny Fælles Åben Rådgivning (FÅR) på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Her vil frivillige studerende fra socialrådgiveruddannelsen på UC SYD i Esbjerg hver torsdag give gratis, anonym vejledning om alt fra ansøgning om boligstøtte, skift af folkeregisteradresse til ansøgning om ny opholdstilladelse osv.
Antallet af ladepladser øges i Esbjerg midtby13.3.2023 08:49:01 CET | Pressemeddelelse
Snart vil arbejdet gå i gang med at etablere 20 ladepladser til elbiler på den centrale parkeringsplads, Museumspladsen, i Nørregade.
Udvalg anbefaler en ny tilgang i dialogen om en fredning af Marbæk10.3.2023 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
På dagens møde i Klima & Miljøudvalget har medlemmerne af udvalget taget stilling til, hvordan Esbjerg Kommune kan agere i forhold til den fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening på egen hånd har rejst i slutningen af december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum