Unge bag Blok Beats vinder årets Integrationspris 2022
21.12.2022 14:25:25 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Igennem musik, mad og dialog lykkedes det denne sommer de unge kvinder fra det frivillige ungenetværk at skabe festivalen Blok Beats på Stengårdsvej. Med kulturel diversitet har Blok Beats været med til at nedbryde fordomme og forene unge i hele Esbjerg.
Det frivillige ungenetværk lykkedes via en kæmpe indsats at engagere og mobilisere en masse frivillige kræfter, så festivalen kunne afvikles og nåede endda også ud til forældregenerationen, som havde deres børn med til aktiviteterne til festivalen om dagen.
Derfor var Forum for integration og beskæftigelse slet ikke i tvivl om, at årets Integrationspris skulle gå til de unge kvinder i Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats:
”Vi vil med prisen gerne anerkende de unges initiativ til at samle unge fra hele Esbjerg gennem kunst, kultur og musik. De unge har virkelig formået at skabe en ”vi”-følelse på tværs af kulturer og gøre alle fordomme til skamme, og det er integration på højeste plan,” forklarer Jakob Lykke, formand for Forum for integration og beskæftigelse, der tirsdag aften kunne løfte sløret for, at de unge bag Blok Beats løb med dette års Integrationspris i Esbjerg Kommune.
Med prisen følger også en check på 10.000 kroner, som de unge kvinder fik overrakt i en fyldt Storm P sal på Esbjerg Hovedbibliotek.
Fokus på beskæftigelse og netværk
Ud over overrækkelsen af Integrationsprisen var der også spændende oplæg på programmet, hvor temaet var beskæftigelse og netværk.
Grethe E. Johnsen fra Dronning Louis delte ud af sine erfaringer med sine 20+ års arbejde med ansættelse af flygtninge. Der var besøg af frivillige mentorer og mentees fra Mentornetværket i Esbjerg/Varde. Ligesom to værtsfamilier fra Ribe og Bramming delte rørende historier om at åbne deres hjem for mødre og børn fra Ukraine.
FAKTA
INTEGRATIONSPRISEN
Forum for Integration & Beskæftigelse uddeler hvert år Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.
Det er borgerne, der indstiller kandidaterne til prisen. I år var følgende indstillet:
- Ermin Culjandji
- Bodil Jensen
- Frivillig ungenetværk Blok Beat festival
- Christian Høj Varming
- Christina Simonia Straarup
- Peder Tørnqvist
- Havvanur Demir
- Jimmi Søndergaard, Forenede Service
- Yvonne Kure Hyldig, AMU Vest
Kontakter
Jakob Lykke, formand for Forum for beskæftigelse og integration, mail: jakly@esbjerg.dk, mobil: 20422649
Billeder



Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
