Klimabevægelsen i Danmark

Unge appellerer: Erstat Putins gas med grøn energi

Del
Den Grønne Studenterbevægelse appellerer til regeringen og EU om at gøre sig uafhængig af russisk gas og erstatte forsyningen med grøn energi.

Den Grønne Studenterbevægelse støtter Ukraine og fordømmer den invasion, som Putin i nat har indledt. Studenterbevægelsen mener at situationen i Ukraine er en tragedie, som kræver en resolut politisk reaktion.

EU og Danmark må arbejde for benhårde sanktioner

Den Grønne Studenterbevægelse opfordrer derfor til, at man i udarbejdelse af sanktioner i EU sætter hårdt mod hårdt, og at Danmark støtter organisationer, der hjælper sårede og flygtninge fra Ukraine.

“Danske politikere må gå til EU med strenge krav om økonomiske sanktioner. Vi opfordrer desuden virksomheder og civilsamfund til at støtte op om bevægelser og organisationer, der hjælper Ukraine.” - siger Mette Susgaard, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.  

Sluk for gassen nu

Som internationale medier har rapporteret om de seneste par måneder, er et stop for import af russisk gas et af de sikkerhedspolitiske indgreb, der vil gøre særligt ondt på Rusland.

“Vi skal være fri af Putins gas. I en så kritisk situation, må vi indse, at drastiske dag-til-dag-indgreb er nødvendige. Det betyder, at vi må fuldkomment stoppe for russisk gas. Det er et strategisk, sikkerhedspolitisk kneb, der vil ramme Rusland hårdt, og som desuden er nødvendigt midt i en klimakrise.” - siger Mette Susgaard

Gassen skal erstattes med grøn energi

Det er afgørende, at den russiske gas erstattes med vedvarende, grønne energikilder. Og her må vi handle hurtigt, hvis vi skal kunne forsyne os.

"Rusland står lige nu for 35% af gasleveringen til Europa. Hvis Europas ledere ikke holder hovedet koldt og bruger en sanktionering som løftestang til at erstatte den fossile forsyning med grøn energi, frem for ny fossil infrastruktur fra fx USA eller Norge, låser vi os for alvor fast på skinner, der fører mod afgrunden." - siger Lea Wiggen Kramhøft, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

Kontakt

Mette Susgaard
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse
26 25 22 25

Lea Wiggen Kramhøft
Aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse
53 84 00 64

Den Grønne Studenterbevægelse er en medlemsorganisation i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

Billeder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye