Danmarks Statistik

Ungdomskriminaliteten falder på tværs af herkomstgrupper

Del

Uanset om man ser på personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere eller ikke-vestlige indvandrere er andelen af 18-årige med en dom ifølge straffeloven markant lavere for årgang 1997 end for årgang 1987. Det er en af konklusionerne i bogen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag.

Tyveri, indbrud, røveri og vold er blot nogle af de former for kriminalitet, der kan udløse en dom ifølge straffeloven. Antallet af domme på grund af overtrædelser af straffeloven er faldende, og det gælder også blandt unge.   

Både blandt personer af dansk oprindelse og blandt ikke-vestlige indvandrere fra årgang 1997 er andelen, der har fået en dom ifølge straffeloven, inden de fyldte 19 år, halveret i forhold til årgang 1987. Blandt personer af dansk oprindelse er andelen faldet fra ti til 5 procent. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er andelen faldet fra 28 til 14 procent.

Andelen er også faldet blandt ikke-vestlige efterkommere, hvor den for årgang 1987 er 24 procent, mens den for årgang 1997 er 15 procent.

Du kan læse mere om udviklingen i publikationen Indvandrere i Danmark 2017, der udkommer i dag.

Et bredt indblik

Indvandrere i Danmark 2017 omhandler meget andet end kriminalitet. Bogen giver et bredt indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og deres uddannelsesniveau. Som noget nyt er der i år også udarbejdet et nyt kapitel, der sætter fokus på indvandrernes indkomst- og formueforhold.  

Her ses det blandt andet:

  • Blandt 30-59 årige indvandrere fra EU/EØS området, som opholder sig i Danmark for at arbejde, udgjorde erhvervsindkomsten 93 pct. af deres samlede indkomst før skat i 2016. Det er mere end personer med dansk oprindelse, hvor erhvervsindkomsten udgjorde 85 pct.
  • For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016.
  • Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst. 
  • De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr.   

Bogen er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside: Indvandrere i Danmark 2017  

Du kan også finde Nyt fra Danmarks Statistik om Indvandrere i Danmark 2017 her.

Har du spørgsmål vedrørende kriminalitet fordelt på herkomst, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på eller lil@dst.dk eller 39 17 31 03. Har du har spørgsmål eller ønsker kommentarer til bogens øvrige resultater, er du velkommen til at kontakte bogens forfatter Jens Bjerre på jbe@dst.dk eller 39 17 36 77.

Nøgleord

Billeder

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

STIGNING I OVERTRÆDELSER AF STRAFFELOVEN FOR FØRSTE GANG I SYV ÅR13.12.2017 08:36pressemeddelelse

Antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven steg med 3 pct. fra 2015 til 2016 til lidt over 400.000. Stigningen kommer efter seks år med et faldende antal anmeldelser. Den samlede stigning dækker bl.a. over flere bedragerier, mens antallet af indbrud både i beboelse og virksomheder er faldet. Ligeledes er antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser steget, hvilket til dels kan skyldes ændret registreringspraksis.

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger12.12.2017 14:12pressemeddelelse

Rigsstatistikerens klumme af Jørgen Elmeskov: Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene. Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum