Ungdommens Demokratihus slår dørene op i Kødbyen
7.5.2021 15:11:19 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Fra den 8. maj vil unge, der har en interesse i politik og demokrati, have et helt særligt mødested i København. Her vil dørene til Ungdommens Demokratihus blive slået op, med det formål at skabe en ny politisk debatkultur og understøtte samfundsengagement blandt unge.
Initiativet til Ungdommens Demokratihus kommer fra byens ungdomspolitiske partier og huset skal bl.a. bruges til tværpolitiske debatter, politiske festivaler og foredrag. Det skal være med til at styrke medborgerskabet, den demokratiske dannelse og bidrage til at øge valgdeltagelsen blandt unge.
Derudover vil huset også fungere som kulturhus med plads til foreningsaktiviteter, selvorganiserede fællesskaber, musik og scenekunst.
”Det bliver fantastisk med Ungdommens Demokratihus som et tværpolitisk forum i hjertet af København. Demokratiet er ikke noget, vi kan tage for givet, og derfor er jeg glad for, at vi med Demokratihuset kan styrke fokus på vores demokratiske værdier. Gennem aktiviteter og debatter i huset kan de unge være med til at inspirere og give hinanden lysten, troen og modet til at engagere sig politisk og være med til at udvikle samfundet,” siger overborgmester Lars Weiss (S)
”Tilblivelsen af Ungdommens Demokratihus er meget sigende for den unge, ansvarsbevidste generation af københavnere. Til trods for forskellige ideologier og partifarver er de unge gået sammen om at skabe et hus, hvor man ikke diskuterer for at få ret, men for at blive klogere – og så selvfølgelig i nogle bæredygtige rammer. Det har vi brug for i fremtiden og jeg glæder mig meget til at opleve huset blive taget i brug,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
”Ungdommens Demokratihus er et smukt initiativ. Huset kan være med til at styrke den konstruktive demokratiske samtale, som desværre er under pres i disse år. Det er særligt smukt, at huset også kan bruges af foreningslivet og alle unge, der ønsker at dyrke fællesskabet og deres interesser med andre unge. Det har de unge københavnere i den grad fortjent efter mere end et års nedlukning af et ungdomsliv, som de aldrig får igen,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Ungdommens Demokratihus har adresse på Slagtehusgade 10A i hjertet af kødbyen, hvor lokalerne tidligere har fungeret som kølehus, kontorlokaler og lagerrum. Huset er blevet restaureret med bæredygtighed for øje, med fokus på at bevare det oprindelige byggeri og de historiske spor i bygningen i stedet for at rive ned.
Derudover består interiøret bl.a. af genbrugsmøbler fra Folkehuset Absalon samt møbler lavet af gamle fiskenet, insulinpenne og restprodukter fra kaffe- og ølproduktion.
Fakta:
- Der er kun 2 aflukkede rum i Ungdommens Demokratihus. Hele husets DNA indbyder til samarbejde og dialog.
- Københavns Kommune har i Budget 2019 afsæt 8,8 mio. kr. i anlæg til etablering af Ungdommens Demokratihus.
- Den officielle åbning af Ungdommens Demokratihus finder sted den 8. maj.
- Lige nu arbejder 11 forskellige ungdomspolitiske foreninger sammen, og de har endnu ikke været nødsaget til at ty til afstemning
- Man kan læse mere om Ungdommens Demokratishus på deres facebookside.
Kontakter
Kontakt:
Overborgmester Lars Weiss via pressekonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw, tlf.: 26 13 65 49
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressekonsulent Morten Vikær, tlf.: 24 87 91 88
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen via pressekonsulent Jørgen Bredvig Skadhede, tlf.: 51 94 73 21
Billeder
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
ARKÆOLOGER GØR SPEKTAKULÆRT FUND AF KØBENHAVNS SPEDALSKHEDSHOSPITAL1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har arkæologer fundet fysiske spor efter Skt. Jørgens Gård – Københavns hospital for mennesker med spedalskhed. På en byggegrund på Gammel Kongevej er omkring 20 skeletter dukket op. Fundet kan give helt ny viden om sygdommen og livet i middelalderens København.
Basket, breakdance eller boksning: Lørdag kan københavnske børn afprøve over 25 forskellige idrætsgrene31.8.2026 08:54:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kan Københavns børn prøve en ny idræt af og måske opdage et talent eller en interesse, når arrangementet ’Hvad vil du gå til? – Prøv en idræt’ løber af stablen på tværs af byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



