Happy Helper

Ung digital tjeneste bider sig fast i Jyllands midte

Del
Stadig flere danskere benytter sig af digitale tjenester, når de skal købe dagligvare eller have rengjort deres hjem. Det får nu den digitale platform Happy Helper, der formidler rengøring af private hjem, til at udvide i Jylland og oprette kontor i Herning.

Danskernes tid er en stadig mere dyrebar ressource. 51 % i Midtjylland ønsker således hjælp til den private rengøring i følge en Userneeds undersøgelse. Det mærker Happy Helper A/S, som formidler privat rengøring. Virksomheden har siden sin start i 2016 oplevet en voldsom vækst måned for måned.

- Vi mærker klart danskernes ønske om at købe sig til rengøring, så de ikke skal bruge tid på det, men i stedet kan bruge tiden sammen med familien. Alene i juli måned havde vi en omsætning, der var mere end dobbelt så stor som samme måned sidste år - og juli er erfaringsmæssig en sløv måned på grund af ferie, fortæller Dennis Forchhammer, CEO i Happy Helper. 

Det er særligt gruppen af de 35 til 49 årige, der ønsker hjælp til rengøringen. 60 % af gruppen ønsker sig hjælp. Blandt de 50 til 70 årige ønsker 45% sig hjælp. Efterspørgslen får nu Happy Helper til at opruste i Jylland som del i en ambitiøs vækststrategi.

- Vi er allerede stærkt tilstede i hovedstanden, Odense, Århus og Aalborg. Men vi oplever en efterspørgsel efter vores tjeneste udenfor områderne. Vi har derfor længe haft Herning i kikkerten og ønsket at oprette et kontor i byen, der kan fungere som base for vores forsatte udbredelse i Jylland, fortæller Dennis Forchhammer, CEO i Happy Helper.

I første omgang er kontoret i Herning besat af Anna Ódor, der er ansat som area manager. Anna er til dagligt bosat i Århus med hendes mand og tre børn, men skal med udgangspunkt i Herning sikre, at familier i resten af Jylland kan få gavn af platformens formidling af tryg privat rengøring.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Happy Helper

Happy Helper
Happy Helper
Gl. Kongevej 1, 4
1610 København V

+45 71 99 83 21http://happyhelper.dk

Happy Helper A/S er danskernes fortrukne platform for privat rengøring. Lanceret i 2015 med det klare mål, at bruge teknologi til at skabe tryghed og muligheder, går virksomheden forrest i udviklingen af teknologi og dens brug for den enkelte og samfundet.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye