VIA University College

Undervisningsministeren uddeler priser til lærer i Grønland

Del
En ung lærer i Uummannaq, der er uddannet på professionshøjskolen VIA University Colleges læreruddannelse i Aarhus, har netop modtaget prisen for årets bedste bachelorprojekt. Prisen, der blandt andet består af 10.000 kroner, blev overrakt fredag den 16. november af den danske undervisningsminister Merete Riisager.
Camilla Trankjær, der er lærer i Uummannaq i Grønland, har skrevet årets bedste bachelorprojekt.
Camilla Trankjær, der er lærer i Uummannaq i Grønland, har skrevet årets bedste bachelorprojekt.

Camilla Trankjær har siden september været ansat som lærer i Uummannaq i Vestgrønland. Fredag blev hun tildelt prisen for at have skrevet årets bedste bachelorprojekt inden for lærerområdet. Camilla Trankjær kunne af praktiske årsager ikke være til stede ved prisfesten i København. I stedet modtog hendes vejleder på projektet, Pernille Ulla Andersen fra læreruddannelsen på VIA, prisen af undervisningsminister Merete Riisager.

Undersøger sprogets betydning i biologi
Vinderprojektet har titlen ”Analogier, sprog og antropocentrisme i biologi.” Bag titlen gemmer sig en afhandling om sprogets betydning i biologiundervisningen. Selv har Camilla Trankjær et ben i begge lejre, hun er nemlig både biologi- og dansklærer.

”Camilla Trankjær har leveret en flot teoriunderstøttet analyse af et digitalt læremiddels sprog, som følges op med handleforslag og en diskussion af den sproglige dimensions betydning for elevers erkendelse. Det er et fornemt og originalt flerfagligt projekt,” lød budskaberne blandt andet fra dommerkomitéen, der er nedsat af Lærerprofession.dk, som står bag priserne.

Ved prisfesten fik Camilla Trankjær desuden Folkeskolens formidlingspris, der gives for det bedst formidlede bachelorprojekt. Lærerprofession.dk er stiftet af landets professionshøjskoler og Fagbladet Folkeskolen. Det er syvende gang organisationen kårer årets bedste bachelor- og diplomprojekter i lærerverdenen.

Læs mere om Camilla Trankjærs projekt her. 




Kontakt:
Camilla Trankjær, Tlf. 299 280281, mail: camillatrankjaer@hotmail.com

Thorkild Thejsen, Projektleder, Lærerprofession.dk, tlf. 4030 8255, mail: tthejsen@gmail.com

Casper Grud Nielsen, Journalist, VIA University College, tlf. 87 55 15 16, mail: grud@via.dk

Billeder

Camilla Trankjær, der er lærer i Uummannaq i Grønland, har skrevet årets bedste bachelorprojekt.
Camilla Trankjær, der er lærer i Uummannaq i Grønland, har skrevet årets bedste bachelorprojekt.
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye