Underviserne på læreruddannelsen får et digitalt løft
23.1.2020 11:40:49 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Teknologiens indtog i børns liv, i samfundet og i skolen stiller helt nye krav til den kommende generation af folkeskolelærere. Derfor er det en god nyhed, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har udvalgt læreruddannelsen til at få del i en pulje på 45 millioner kroner, som skal løfte undervisernes digitale kompetencer.
Det betyder, at professionshøjskolerne over hele landet kan samle eksperter på tværs af alle læreruddannelser i arbejdet frem mod en samlet kapacitet omkring teknologiforståelse, forklarer dekan, Jakob Harder, fra det lærerfaglige fakultet ved Københavns Professionshøjskole.
”Børn i dag er vokset op med smartphones og sociale medier. Men det gør dem ikke til digitalt indfødte. De har i dén grad brug for hjælp og støtte, når det handler om at tage kontrol over den teknologi, der omgiver dem. Her har lærerne en særlig rolle, men det kræver jo, at de får nye kompetencer med fra uddannelsen”, siger Jakob Harder.
Det nye sektorprojekt er som sagt et landsdækkende projekt, hvor samtlige professionshøjskoler er involverer. Det har samtidig tæt forbindelse til et storstilet forsøgsprogram, som Børne- og Undervisningsministeriet har iværksat fra 2018-2021, hvor 46 folkeskoler landet over indfører ’teknologiforståelse’ som forsøgsfag.
”Når alle børn og unge i Danmark i fremtiden skal klædes på til at begå sig i en verden, hvor de er omringet af teknologi, så bliver der i høj grad brug for flere investeringer til at klæde lærerne ordentlig på. Og her er de nye midler til læreruddannelsen en vigtig start”, forklarer Jakob Harder.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er der i første omgang afsat 7,5 millioner kroner til at sikre et digitalt løft af undervisere på læreruddannelserne.
”Det er langt fra gratis at indføre nyt indhold på læreruddannelsen. Helt konkret forudsætter det, at vi opbygger et fagligt miljø blandt vores undervisere, der kan udforme og udvikle, hvordan teknologiforståelse skal integreres meningsfuldt i læreruddannelsen. Det tager lang tid at etablere en ny faglighed, og vi skal i gang nu, så vi ikke efterlader lærerne alene med opgaven i klasseværelset”, lyder det fra Jakob Harder.
Københavns Professionshøjskole er Danmarks største læreruddannelse og har netop indført et nyt modul, som hedder ’Teknologiforståelse og digital dannelse'. Modulet er obligatorisk for alle lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole. Det svarer til ca. 800-900 lærerstuderende per årgang.
For yderligere oplysninger:
Jakob Harder, dekan for det lærerfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 21731819
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPresseansvarlig
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole er hovedstadsregionens nye uddannelsesinstitution. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til hele velfærdssamfundet og har en ambition om at tilbyde de studerende uddannelse af højeste kvalitet.
Københavns Professionshøjskole blev officielt en realitet pr. 1. marts 2018 som følge af en fusion mellem Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC.
Vi har mere end 20.000 studerende og kursister fordelt på bl.a. 21 videregående uddannelser og mere end 40 diplomuddannelser.
Knap 2.000 ansatte driver og udvikler uddannelserne og forskningsindsatsen på 11 adresser i hovedstadsområdet, i Nordsjælland, på Bornholm og i Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Markant flere vælger meritlæreruddannelsen på KP10.9.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
169 nye studerende begynder denne sommer på meritlæreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det er en fremgang på 19 procent over to år.
Fleksible netuddannelser tiltrækker nye målgrupper21.8.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
STUDIEOPTAG: Flere vælger i dag en professionsuddannelse, der helt eller delvist kan læses online. På Københavns Professionshøjskole er de studerende på netuddannelserne 7 år ældre end deres medstuderende på de ordinære forløb.
Flere får tilbud om studieplads på KP: Læreruddannelsen går frem for andet år i træk28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
4.691 ansøgere har fået tilbud om en studieplads på KP. Lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen går frem, mens pædagoguddannelsen fortsat er udfordret.
Kvote 1: Fremgang til lærer i Hillerød – Bornholm fastholder det gode momentum5.7.2026 13:26:32 CEST | Pressemeddelelse
Flere ansøgere har sat kryds ved lærer- og sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, mens Bornholm fastholder den stærke søgning til pædagoguddannelsen og oplever fremgang til den netbaserede læreruddannelse.
Kvote 1: Flere vælger KP – ny socialrådgiveruddannelse får markant flere ansøgere5.7.2026 13:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Københavns Professionshøjskoles uddannelser er stigende. Antallet af førsteprioritetsansøgere er vokset med 3,1 procent, og særligt socialrådgiveruddannelsen oplever en markant fremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
