Undervisere fra Holstebro modtog pris på Bogforum
18.11.2019 14:18:19 CET | VIA University College | Pressemeddelelse
Samfundslitteraturs Lærebogspris er Danmarks største faglitterære pris, der hvert år uddeles på messen Bogforum. Og da dette års udgave af Bogforum løb af stablen i weekenden i Bella Centeret i København kunne tre lokale undervisere fra socialrådgiveruddannelsen i Holstebro glæde sig over modtage en særpris på 25.000 kroner for deres forslag til en ny lærerbog om et centralt emne inden for socialt arbejde: Tavshedspligt og tværprofessionelt arbejde.
Prisen gives til undervisere og forskere for et velformidlet og gennemtænkt forslag til en lærebog til de videregående uddannelser. Forslaget skal være nytænkende, originalt og dække et væsentligt fagligt emne, som bidrager til at udvide lærebogsmarkedet.
Skal skabe overblik over regler
Med bogen Tavshedspligt og tværprofessionelt arbejde ønsker Krishna Husted Vijayarankan, Anne Mette Habekost og Lilian Sølvsten, der alle er tilknyttet VIAs socialrådgiveruddannelse, at skabe et samlet overblik over forvaltningsreglernes indbyrdes sammenhæng, så både borgere og socialrådgivere fremover undgår forkerte afgørelser i sager.
Ifølge forfatterne medfører uklarhed og usikkerhed om reglerne i dag desværre en del såkaldte ”hovsa-afgørelser”, der ikke er juridisk korrekte og i sidste ende skaber rets-usikkerhed for borgerne.
”Med forslaget til en ny lærebog på området skriver forfatterne sig direkte ind i en aktuel opmærksomhed på helhedsorienteret og tværprofessionelt arbejde. Og deres forslag vil samtidig dække et helt centralt lærebogsbehov inden for socialt arbejde,” lyder begrundelsen fra forlaget blandt andet.
Prisen blev overrakt fredag den 15. november på Bellascenen på Bogforum. Årets konferencier er chefredaktør ved Zetland, Lea Korsgaard, der interviewede årets vindere på Bellascenen.
Vinderen af Lærebogsprisen forpligter sig til at levere det endelige manuskript senest 1. september 2020. Samfundslitteratur forpligter sig til at udgive bogen inden for 5 måneder efter manuskriptets endelige aflevering, dvs. bogen vil udkomme senest 1. marts 2021.
Læs mere om prisen på: samfundslitteratur.dk/lærebogsprisen
Kontakt for yderligere info:
Journalist i VIA, Casper Grud Nielsen, tlf. 28 68 48 12, mail: grud@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
Navne: Per B. Christensen fylder 70 d. 25. maj19.5.2026 11:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fylder 70 år d. 25. maj, 2026. Han har igennem en årrække været en af de mest markante kapaciteter på uddannelsesområdet i Danmark.
VIA University College får ny bestyrelse – Per B. Christensen fortsætter som formand12.5.2026 09:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fortsætter som formand for bestyrelsen for VIA University College i den kommende bestyrelsesperiode, hvor Hanne Roed også fortsætter som næstformand. Det er nu officielt, efter at den nye bestyrelse konstituerede sig på et bestyrelsesmøde d. 11. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
