Undersøgelse: Sådan vil danskerne ændre rejsevaner efter Corona-krisen
20.5.2020 07:53:10 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Da hele verden lukkede ned i takt med pandemiens globale udbredelse, måtte mange også vinke farvel til deres forestående rejseplaner i 2020.
Men for rigtig mange danskere kommer oplevelsen også til at påvirke deres rejsevaner fremadrettet. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
I undersøgelsen svarer hver fjerde dansker, at de fremadrettet vil overveje at ændre rejsevaner, også selvom den nuværende situation er overstået. Og det er især ønsket om at holde mere ferie i Danmark, der fylder hos de fleste.
Det svarer 16 procent af de adspurgte, vil være en mulig konsekvens af corona-krisen.
Derudover svarer næsten hver tiende af de adspurgte, at de vil flyve mindre, mens 6 procent vil bruge oplevelsen til at tænke mere på klimabelastningen, når de skal planlægge rejser, og i højere grad tænke på at rejse steder hen, hvor der ikke er så mange mennesker.
Og det at den nuværende krise sætter sig i danskernes tanker om fremtidige rejsemønstre, ser direktør i Gouda Rejseforsikring, Dan Kjølhede Laursen, som en afspejling af de store omvæltninger, hele samfundet har oplevet den seneste tid.
”Da krisen indtraf, fik den medfølgende usikkerhed rigtig mange danskere til tage deres hverdag op til genovervejelse, og undersøgelsen viser, at det også har betydet tanker om ferier og rejser rundt i verden,” siger Dan Kjølhede Laursen, der dog peger på, at det ikke nødvendigvis har dæmpet danskernes lyst til at rejse generelt.
”Danskerne har altid været glade for at rejse, og vi kan se, at det mønster ikke lader til at være blevet ændret på grund af krisen. For størstedelens vedkommende er der et håb om at kunne rejse som tidligere, mens de resterende i overvejende grad vil se på andre muligheder for at holde ferie og rejse. Eksempelvis ved at holde mere ferie herhjemme,” siger Dan Kjølhede Laursen fra Gouda rejseforsikring.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup i maj 2020 blandt 1025 repræsentativt udvalgte danskere for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
Se vedhæftede pdf for flere detaljer.
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


