Undersøgelse: Moderat gennemsnitlig stigning i prisen på fjernvarme
22.9.2022 16:37:29 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Dansk Fjernvarme har spurgt sine medlemmer om hvilken varmepris de på nuværende tidspunkt forventer at gå ind i januar 2013 med. 131 selskaber forventer enten at sænke prisen eller holde den stort set i ro set i forhold til prisen i august 2022. Det svarer til i alt 1,16 mio. forbrugere eller 75 procent af de fjernvarmekunder der er repræsenteret i undersøgelsen. 106 selskaber forventer at hæve prisen på fjernvarme. Blandt de 106 selskaber er der imidlertid stor forskel på, hvor meget de forventer at hæve prisen.
29 fjernvarmeselskaber forventer pr. Januar 2023 at have en pris på 26.000 kroner eller mere for et standardhus. De 29 selskaber leverer fjernvarme til cirka 70.000 boliger.
- De danske fjernvarmeselskaber er generelt ramt af de stigende priser, ikke mindst på gas og strøm, men også på træflis og træpiller. I det lys er det positivt, at hovedparten af fjernvarmekunder, i modsætning til de individuelle gaskunder, kun i mindre grad bliver berørt af stigende priser, lyder det fra den politiske chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard, der fortsætter:
- Det skyldes at fjernvarmen kan bruge mange forskellige energikilder, såsom overskudsvarme, bæredygtig biomasse, solvarme, affaldsenergi og andet og derfor ikke er afhængig af én kilde, såsom gas eller el. Dermed er de mere robuste og bedre i stand til at holde priserne i ro, end de mange boligejere, der enten er helt afhængige af naturgas eller strøm.
EU prisloft på el truer
Der er dog en række forbrugere, der vil opleve stigende priser, og en betydelig del, der vil opleve, at deres priser stiger markant.
I alt vil cirka 400.000 forbrugere blive ramt stigninger på mere end 10 procent og af dem vil ca. 70.000 nu opleve, at prisen på fjernvarme bliver mere end 26.000 om året. Det er en alvorlig situation, som en mulig ny skat på el, kun vil gøre værre, lyder det fra brancheorganisationen.
- EU Kommissionen har varslet et loft over prisen på el. I fjernvarmeselskaberne, der arbejder non-profit, bliver de nye, højere indtjeninger brugt til at holde fjernvarmepriserne lave, ligesom fjernvarmeforbrugerne holdte hånden under elsystemet alle de år vi har haft lave elpriser. Hvis vi ikke længere får den mulighed, vil det gå hårdt ud over fjernvarmekunderne og langt flere vil opleve markante prisstigninger på at få varmet deres bolig op, siger Rune Moesgaard.
Fakta om undersøgelsen:
- I alt har 237 fjernvarmeselskaber ud af landets 357 fjernvarmeselskaber deltaget i undersøgelsen.
- Ca 85 pct af de 1,85 mio fjernvarmeforbrugere er repræsenteret i undersøgelsen
- 131 fjernvarmeselskaber forventer at sænke prisen, holde den i ro eller højest varsle en stigning på op til 10 procent. Det svarer til 75 procent af de fjernvarmekunder, der er repræsenteret i undersøgelsen
- 106 fjernvarmeselskaber forventer at hæve prisen, heraf forventer 29 selskaber at hæve prisen til mere end 26.000 kroner om året.
- Samlet set er den forventede prisstigning fra august 2022 til januar 2023 for de deltagende selskaber på i gennemsnit steget med 13,9 procent og den vægtede gennemsnitlige pris for et standardhus er til 15.566 kr.
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Godt at få akutplanen på plads - nu skal der handles1.10.2026 10:21:07 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske akutplan til prioritering af elnettets kapacitet er blevet vedtaget og er landet et godt sted. Dermed kan der nu igen sættes gang i elektrificeringen af samfundet, og fjernvarmen kan fortsætte sin elektrificering af fjernvarmeproduktionen, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
Ny rapport: Vi bliver ikke uafhængige af naturgas i 203517.9.2026 13:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Vi når ikke målet om udfasning af naturgas i 2035. Det slår KL fast i en ny opgørelse fra kommunerne, der netop er offentliggjort. Men, ifølge Dansk Fjernvarme, kan vi fortsætte tempoet på gasudfasningen ved at fortsætte med at udrulle grøn fjernvarme.
Akutpakke: Fornuftigt med prioritering i elnettet29.6.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er både fornuftigt og rigtigt prioriteret, når klimaministeren med en bred forligskreds sikrer nettilslutning af fjernvarmen i ny politisk aftale. Det er meldingen fra Dansk Fjernvarme, der roser en ansvarlig aftale om prioritering af elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

