Undersøgelse: Ledere kan ikke drive virksomhed uden udlændinge
1.2.2023 06:00:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse
Der er kommet flere og flere udlændinge på danske arbejdspladser gennem de seneste år, og de er blevet uundværlige for mange virksomheder.
I en survey blandt privatansatte medlemmer af Lederne svarer seks ud af ti, at deres virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat. Blandt dem, der har udenlandske medarbejdere og kollegaer, svarer knap halvdelen, at virksomheden ikke ville kunne drives uden udenlandsk arbejdskraft.
Derfor er det bekymrende, at mange ledere slås med bureaukrati og lange ventetider, når de vil ansætte udlændinge, lyder det fra Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
- Vi kan ikke drive Danmark uden udenlandsk arbejdskraft. Selvom antallet af udlændinge på landets arbejdspladser er steget, har vi brug for endnu flere. I mange forskellige brancher landet over kæmper ledere hver dag for at finde kvalificerede medarbejdere.
- Så vi skal have gjort op med alle de gakkede regler, der gør det besværligt for virksomhederne at hente arbejdskraft fra lande uden for EU. Med den ny regering håber jeg, at vi endelig vil se, der kommer skred i sagerne, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
I regeringsgrundlaget varsler SVM-regeringen, at den vil gøre det lettere at få adgang til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Det skal ske ved at sænke beløbsgrænsen for, hvor meget man som udenlandsk arbejdstager skal tjene. Oveni det vil regeringen sikre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling for arbejdstilladelser.
Bodil Nordestgaard Ismiris betegner det som overvældende, at så mange virksomheder er afhængige af udenlandske medarbejdere.
- Det vidner om, at Danmark er et indbydende samfund, som udenlandske medarbejdere gerne vil flytte til. Det skal vi være glade for, ligesom vi i princippet også skal være glade for, at dansk økonomi er så stærk, at der er brug for mere arbejdskraft, end virksomhederne kan finde inden for landets grænser. Men vi risikerer at væksten går i stå, fordi der ikke er arbejdskraft nok. De nyeste tal viser eksempelvis, at vi på bare et halvt år er gået glip af mere end 60.000 job, fordi stillingerne ikke kunne besættes, siger Ledernes administrerende direktør.
I november var der 365.031 udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. For bare ti år siden lød tallet på 181.567.
Kontakter
Jesper MelgaardPressechef
Tlf:27694569jem@lho.dkBilleder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
Danske topledere efterlyser valgopgør med bureaukratiet4.3.2026 10:24:21 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre topledere peger på mindre bureaukrati som den vigtigste opgave for en ny regering – samtidig efterlyser et flertal bedre rammevilkår for erhvervslivet for at styrke konkurrenceevnen.
Ingen lønfest på landets chefgange – moderate lønstigninger til erhvervslivets ledere2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny lønstatistik fra Lederne punkterer myten om store lønhop i toppen – ledere får beskedne lønstigninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum