Mikonomi.dk

Undersøgelse: De her uddannelser uddanner til ledighed

Del
I en ny undersøgelse, konkluderes det, at du muligvis bør genoverveje dit valg, hvis du har søgt ind på psykologi-, pædagog- eller folkeskolelæreruddannelsen. Det er nemlig disse tre uddannelser, blandt de ti mest søgte i 2018, hvor de fleste studerende er arbejdsløse i det første kvartal efter at have afsluttet deres uddannelse. Henholdsvis 40%, 28% og 26% er, ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, ledige fra disse tre uddannelser det første stykke tid efter dimension.

Mikonomi.dk har undersøgt, hvilke af de ti mest søgte uddannelser i 2018 der har den laveste ledighed og højeste løn. Respektive 40%, 28% og 26% af de dimitterede fra psykologi-, pædagog- og folkeskolelæreruddannelsen blev i første kvartal i 2016 uddannet til ledighed efter at have afsluttet deres uddannelse. I nedenstående tabel kan du se bruttoledigheden i 1., 2., og 3. kvartal efter endt uddannelse på de ti mest søgte uddannelser i 2018.

Uddannelse Antal ansøgere i 2018 Antal dimittender i 2016 Bruttoløn inkl. pension Bruttoledighed i 1. kvartal efter endt uddannelse (2016) Bruttoledighed i 2. kvartal efter endt uddannelse (2016)
Bruttoledighed i 3. kvartal efter endt uddannelse (2016)
Pædagog 6.379 4.461 23.323 kr. 28% 17% 11%
Sygeplejerske 5.109 2.528 29.260 kr. 7% 2% 2%
Diplomingeniør 3.807 - 40.335 kr. - - -
Medicin 3.780 1.234 43.494 kr. 16% 2% 1%
Civilingeniør 4.576 - 36.700 kr. - - -
Socialrådgiver 3.300 1.365 27.680 kr. 20% 12% 9%
Folkeskolelærer 3.112 2.264 33.048 kr. 26% 11% 8%
Psykologi 2.483 814 33.350 kr. 40% 26% 18%
Jura 2.441 1.531 38.225 kr. 24% 16% 10%
Markedsføringsøkonom 2.235 1.823 25.255 kr. 13% 9% 7%
Kilde:  Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jobindex - Tjek min løn

Pædagoguddannelsen: Laveste løn og høj ledighed

I denne undersøgelse har pædagoguddannelsen den laveste månedlige bruttoløn på 23.323 kr. Til sammenligning kan en medicinstuderende efter endt uddannelse se frem til en bruttoløn på 43.494 kr. om måneden, hvilket er ca. 20.000 kr. mere end studerende på pædagoguddannelsen.

Uddannelsen er, som tidligere nævnt, en af de uddannelser med den højeste ledighedsprocent efter endt uddannelse på hele 28% i det første kvartal. Til sammenligning er det for sygeplejerske- og markedsføringsøkonomuddannelsen kun 7% og 13%, der er ledige det første kvartal efter endt uddannelse.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

Alle tal vedrørende ledighed er hentet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som illustrerer tal fra 2016. I disse er der taget udgangspunkt i, hvor mange procent af de dimitterede der efter 1., 2., og 3. kvartal efter endt uddannelse er ledige. Det har ikke været muligt at indhente tal fra diplom- og civilingeniør, da disse ikke er angivet i statistikken. Bruttolønnen er fundet via Jobindex - Tjek min løn, hvori der er taget udgangspunkt i en 25-årig person uden erfaring og uden at specificere by.

I de tre bacheloruddannelser fra denne undersøgelse (jura, medicin og psykologi), hvor en kandidat er en naturlig overbygning efterfølgende, er der i alle de illustrerede tal taget udgangspunkt i en kandidat og ikke en bachelor.

Læs evt. deres tidligere undersøgelse omhandlende samme emne her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Mikonomi.dk

Mikonomi.dk
Mikonomi.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.mikonomi.dk/

Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge. Det gøres opmærksom på, at Mikonomi.dk ikke har interesse i at fremme nogle af de nævnte aktører i denne historie.

Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Det koster i gennemsnit 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark30.10.2019 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk har undersøgt, hvad det koster at bo i de forskellige kommuner. Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark. Det dyreste sted at bo er i Frederiksberg Kommune, hvor husejere har månedlige udgifter på mere end 30.000 kr. Den billigste kommune er derimod Lolland med udgifter på rundt regnet 5.000 kr. om måneden.

Benzin, diesel eller el - hvilken biltype er den mest økonomiske?19.9.2019 09:51:40 CEST | Pressemeddelelse

Mikonomi har foretaget en økonomisk sammenligning af de mest solgte biler i Danmark i 2019. Bilerne bliver undersøgt med udgangspunkt i fem forskellige punkter, og allerede fra start ligger elbilerne sig i front med en føring, som selv forhøjede afgifter og afviklede fradrag ikke kan ændre meget ved. Det eneste, der kan sætte en stopper for elbilerne nu, er distancen til den nærmeste ladestander.

Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien18.6.2019 09:27:02 CEST | Pressemeddelelse

I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye