Underskriftindsamling for at bevare store bededag slår alle rekorder
Torsdag eftermiddag opdaterede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) antallet af underskrivere på www.bevarstorebededag.dk.
Antallet af underskrifter er nu oppe på 302.000, hvilket svarer til mere end hver 20. dansker, og dermed er der slået eftertrykkelig danmarksrekord. Indtil denne uge tilhørte rekorden 3F, som i 2017 samlede underskrifter ind mod en forhøjelse af pensionsalderen under den daværende VLAK-regering. Ved den lejlighed samlede forbundet flotte 217.000 underskrifter, og det er en stolt samlet fagbevægelse, der nu slår den rekord.
”Vi skriver danmarkshistorie med den her indsamling og overgår de flotte tal fra 3F i 2017. Det er bare så stærkt af alle dem, som har skrevet under. Men vi stopper ikke med at samle underskrifter ind foreløbig, og nu må regeringen indse, at det er en helt forkert vej at gå at afskaffe store bededag,” siger Lizette Risgaard, formand for FH.
Underskriftindsamling tilbage efter hackerangreb
Underskriftindsamlingen gik i luften tirsdag formiddag, og dermed blev rekorden altså slået på lidt over to døgn. På den første dag var den så populær, at den endda tiltrak sig opmærksomhed fra hackere, der oversvømmede siden for at ødelægge underskriftindsamlingen, hvilket nødvendiggjorde at sætte optællingen på pause.
Underskriftindsamlingen har dog aldrig været nede, og flere skal meget gerne fortsætte med at skrive under.
”Vi er helt bevidste om, at der naturligvis er meget opmærksomhed om det her tal. For det er med de her underskrifter, at alle politikerne og befolkningen kan se, hvor stor utilfredshed, det her forslag har genereret på så kort tid. Jeg tør godt sige, at det her er en folkesag,” siger Lizette Risgaard.
Med baggrund i hackerangrebet har FH valgt, at tallene herfra opdateres med jævne mellemrum frem for med en løbende tæller.
Målet er at lægge forslaget i graven
Mens tusinder af danskere altså hver dag strømmer ind på www.bevarstorebededag.dk, fortsætter den politiske debat om helligdagen ufortrødent. Til Folketingets diskussion af statsministerens åbningsredegørelse torsdag har mange politikere givet udtryk for utilfredshed, mens regeringen fastholder planerne om at fjerne store bededag.
I fagbevægelsen er man klar til at fortsætte arbejdet med underskriftindsamlingen og har derudover igangsat aktiviteter i hele landet.
”Der skal ikke være nogen tvivl om, hvorfor vi gør alle de her ting. Vores mål er soleklart: Det her forslag skal tages af bordet. Og vi har brug for hver eneste underskrift for at vise politikerne, hvor dårligt et forslag det her er. Derfor – hvis du synes, store bededag skal bevares, så skynd dig at skrive under. Det kan vi virkelig bruge til noget,” understreger Lizette Risgaard, som fortsat opfordrer regeringen til i stedet at indkalde til trepartsforhandlinger om den udfordring, de mener, en fjernelse af helligdagen vil løse.
"Vi er klar," siger Lizette Risgaard.
Følgende organisationer står bag underskriftindsamlingen:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
3F – Fagligt Fælles Forbund
HK Danmark
FOA
Dansk Metal
Dansk Sygeplejeråd
Danmarks Lærerforening
BUPL
Finansforbundet
Socialpædagogerne
Dansk El-forbund
Teknisk Landsforbund
Fødevareforbundet NNF
Serviceforbundet
Dansk Socialrådgiverforening
Politiforbundet
Blik- og Rørarbejderforbundet
Forsikringsforbundet
Uddannelsesforbundet
Kost og Ernæringsforbundet
Malerforbundet
Farmakonomforeningen
Hærens Konstabel- og Korporalforening
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab. Vi organiserer faglige organisationer, der repræsenterer mere end 1,3 mio. lønmodtagere. Både offentligt og privat ansatte.
FH kæmper for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Vi er en del af den rigtige fagbevægelse, der kæmper for ordnede forhold for vores medlemmer. Vi forhandler med arbejdsgiverne for at sikre og fastholde ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er det, vi kalder ”Den Danske Model”.
Vi arbejder for job til alle, og for at Danmark fortsat er et produktivt velfærdssamfund. Derfor bekæmper vi social dumping, der undergraver den danske model og vores overenskomster.
Vores værdigrundlag bygger på stolthed, lighed og fællesskab. Vi tror på, at vi er stærkere sammen end hver for sig.
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsen: Stram finanslov leverer på vigtigt område23.3.2023 12:05:30 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har præsenteret sit forslag til en finanslov for 2023. Det er en skrabet omgang, men det er meget positivt, at den endelig tager et opgør med de enorme udfordringer, vi har på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Fagbevægelsen: Den danske model har vist sin styrke22.3.2023 17:24:14 CET | Pressemeddelelse
Godt et døgn skulle bruges i Forligsinstitutionen. Det sætter punktum for overenskomstforhandlinger, der over de sidste par måneder har vist enorm dygtighed hos de mange forhandlerne.
Fagbevægelsen slår alarm: Søgetal fortsætter katastrofekurs15.3.2023 17:34:44 CET | Pressemeddelelse
Igen i år vil alt for få uddannes til de jobs, der er helt afgørende for fremtidens velfærd. Tiden er kommet til handling, fastslår FH.
Arbejdermuseet optager historisk underskriftindsamling3.3.2023 08:05:56 CET | Pressemeddelelse
Knap en halv million underskrifter mod at afskaffe store bededag bliver nu optaget i Arbejdermuseets historiske samling. ”Tak til Arbejdermuseet for at anerkende – og se, at den danske fagbevægelse stadigvæk skriver historie,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
FH til regeringen: Husk balancen i de videregående uddannelser2.3.2023 12:47:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit udspil på universitetsområdet, som bl.a. indeholder forslag om nye etårige kandidatuddannelser. Men forslaget løser ikke den grundlæggende udfordring, at for mange unge i dag vælger universitetsvejen fremfor professions- eller erhvervsakademiuddannelserne, mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Nanna Højlund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum