Underskriften er sat: Vejle bliver vært for DGI Landsstævne i 2025
24.4.2022 12:31:26 CEST | DGI | Pressemeddelelse

Fælles pressemeddelelse fra Vejle Kommune og DGI
Der venter fire dage med masser af idræt og bevægelse om dagen samt koncerter og masser af fest om aftenen, når Vejle i 2025 skal være vært for DGI Landsstævne.
Samarbejdsaftalen blev søndag formiddag underskrevet af landsformand i DGI, Charlotte Bach Thomassen, borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, samt formand i DGI Sydøstjylland, Dan Skjerning.
Og underskrifterne vækker glæde og stor forventning hos DGI-formanden:
”Jeg glæder mig rigtigt meget til at afholde Landsstævne i Vejle Kommune. Det er en kæmpe folke- og idrætsfest, der er fyldt med traditioner men som også hele tiden er i stand til at forny sig i samarbejde med værtskommunen. Og med det store fokus, som Vejle Kommune har på breddeidræt og deres erfaring med store events inden for idrætten, så er jeg helt sikker på, at vi sammen kan lave et magisk landsstævne,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Festivalplads i ny bydel
Deltagerne i Landsstævnet i 2025 vil møde en helt ny festivalplads skabt til lejligheden i en af Vejles helt nye bydele: Ny Rosborg.
Ny Rosborg er en anderledes og helt unik bydel, som ligger lige op til Vejle by og samtidig ude i den smukke Vejle Ådal. Her skal skabes plads til mange borgere men samtidig findes løsninger på tidens helt store udfordringer som klima, ressourceknaphed, ensomhed og sundhed.
Borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen, glæder sig til at vise den nye bydel – og resten af Vejle – frem til Landsstævnet:
”I Vejle Kommune har vi et stærkt idræts- og foreningsliv, og det glæder vi os til at vise hele Danmark, når DGI Landsstævnet kommer hertil i 2025. Med udnyttelsen af området omkring Ny Rosborg får vi en unik mulighed for at samle Landstævnet på ét sted til stor glæde for de mange tusinde deltagere,” siger Jens Ejner Christensen.
Historisk Landsstævneby
Når Landsstævnet løber af stablen i 2025, så bliver der tale om et gensyn med Vejle, der også var vært for Landsstævnet tilbage i 1961. Den gang med 13.000 aktive deltagere. Og tages hele den nuværende Vejle Kommune med i ligningen, så bliver traditionerne og sammenhængen med Landsstævnet endnu tydeligere.
For Vingsted har lagt blandt andet skydefaciliteter til ved op til flere landsstævner – senest i 1990, hvor Horsens stod som værtsby.
Største breddeidrætsevent i Danmark
Landsstævnet er Danmarks største breddeidrætsevent og ventes at trække over 20.000 deltagere samt endnu flere gæster til byen. Der vil være løb, fodbold, mountainbike og gymnastik og et hav af andre idrætsaktiviteter, shows og workshops, og alle over 15 år kan deltage.
Fakta:
DGI Landsstævne afholdes 3.-6. juli 2025.
Det bliver det 29. i rækken af landsstævner siden det første tilbage i 1861.
Næste landsstævne er i Svendborg den 30. juni-3. juli 2022. Over 20.000 idrætsglade danskere er meldt til, og de kan vælge mellem mere end 30 forskellige idrætter og over 400 aktiviteter.
Deltagerne til DGI Landsstævne kan selv sammensætte deres eget program og prøve forskellige idrætter og workshops. Alle over 15 år kan deltage, uanset om de er medlemmer af en idrætsforening eller ej.
Landsstævnet arrangeres i tæt samarbejde med værtskommunen og det lokale foreningsliv, der blandt andet er med til at skaffe frivillige hjælpere.
Nordea-fonden støtter DGI Landsstævnerne i 2017, 2021 og 2025 med i alt 15 mio. kr., dvs. hvert DGI Landsstævne støttes med 5 mio. kr. En del af Nordea-fondens støtte øremærkes til særlige events eller et projekt, der tager afsæt i landsstævnets tema.
Byrådet vedtog allerede i september 2020 beslutningen om, at Vejle Kommune ville være værtsby for DGI Landsstævnet i 2025. Grundet coronasituationen er underskriftsceremonien udskudt til foråret 2022.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Husted
Kommunikationskonsulent, Kultur og Sundhed, Vejle Kommune
Tlf.: 30 47 99 57
E-mail: emihu@vejle.dk
Tobias Eichner Larsen
Pressemedarbejder, DGI
Tlf.: 61 69 66 18
E-mail: tobias.larsen@dgi.dk
Billeder


Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
