Underdimensionerede føringsveje kan give dataproblemer

Mange fejl og driftsproblemer i netværksinstallationer kan spores tilbage til manglende overholdelse af den såkaldte separationsafstand mellem strømforsynings- og datakabler. Det konstaterer Jesper Andersson, salgsingeniør hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller og som den eneste i Norden akkrediteret specialist i design af datacenter- og kommunikationsnetværksteknologi (DCDC og RCDD) af den globale vidensinstitution BICSI.
Sikrer mod driftsforstyrrelser
Separationsafstande mellem strømforsynings- og datakabler i bygninger er fastlagt i den fælleseuropæiske standard EN 50174-2. Anbefalingerne her skal sikre installationens datakabler mod elektromagnetisk støj fra strømforsyningskabler. Elektromagnetisk støj kan føre til transmissionsfejl, der giver driftsforstyrrelser, for eksempel i virksomheders it-systemer.
Anbefalingerne er imidlertid relativt komplicerede, og for at kunne overholde dem skal installatøren have fuldt overblik over både føringsvejenes konstruktion og kablernes belastning og opbygning. Derfor får Jesper Andersson og hans kollegaer i Lemvigh-Müllers datakablingsteam ofte spørgsmål om separationsafstand, valg af kabeltype og ikke mindst dimensionering af føringsveje.
Afsætter for lidt plads
”Selv i nybyggerier og ved renoveringsprojekter ser vi eksempler på, at der er afsat for lidt plads til føringsveje. Dertil kommer, at selv en grundig kortlægning af en installation kun er et øjebliksbillede. Alle, som arbejder med netværks- og strømforsyningsinstallationer, ved at der hurtigt kan opstå behov for at øge kapaciteten. Derfor anbefaler vi, at der etableres føringsveje med god plads – eller i det mindste sikres mulighed for udvidelse,” siger Jesper Andersson.
Selv i helt almindeligt forekommende installationer kan der kræves overraskende stor separationsafstand. Hvis for eksempel et trefaset strømforsyningskabel forsikret med 250 A er oplagt i en almindelig gitterbakke, og der i samme bakke ligger uskærmede datakabler i kategori 6a, skal separationsafstanden mellem strøm- og datakablerne være i størrelsesordenen 114 mm, afhængig af fabrikat.
Datakabler kan isoleres
Der er dog mulighed for at overholde de anbefalede separationsafstande, også uden at fylde føringsvejene med tom luft. Det kan for eksempel ske ved at isolere datakabler i lukkede stålkanaler eller stålrør, som oplægges i eksisterende gitterbakker.
Det er ikke blot en god ide ud at holde en forskriftsmæssig separationsafstand ud fra et driftssikkerhedssynspunkt. Det er faktisk et lovkrav, som har eksisteret siden EN 50174-2 i 2017 blev en del af den danske installationsbekendtgørelse.
Sker ikke bevidst
Selv om han ser eksempler på det, tror Jesper Andersson ikke det sker bevidst, når installatører ikke overholder de anbefalede separationsafstande.
”Det handler nok snarere om at få afsluttet en opgave til den aftalte tid og pris, og i nogle tilfælde kan det være tidkrævende og dyrt at opgradere en føringsvej. Men som installatør skal være klar over, at man så at sige bygger en potentiel fejlkilde ind i sin kundes system, hvis separationsafstanden ikke er overholdt,” siger han.
Anbefaler kraftigere datakabler
Lemvigh-Müllers datakabelteam anbefaler, at man ved nye datakabelinstallationer anvender kabeltypen kategori 6a eller højere i skærmet udførelse (F/FTP). Ud over bedre beskyttelse mod elektromagnetisk støj er den kabeltype i kraft af et større lederareal bedre egnet til Power over Ethernet (PoE), hvor enheder som IP-telefoner, overvågningskameraer og WiFi-accespoints strømforsynes via datakablingen.
Nøgleord
Kontakter
Kim Betak PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:3695 5352 / 2169 3530kibp@lemu.dkBilleder


Links
Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Energioptimering er en investering i fremtiden19.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det ved hotelkæden Best Western, som med hjælp fra AllTech VVS og Lemvigh-Müller potentielt kan reducere vandforbruget med 45%.
Lemvigh-Müllers håndværkerbutik på Tangmosevej har fået ny - men lokalkendt- butikschef7.11.2025 09:23:38 CET | Pressemeddelelse
På Tangmosevej 102 i Køge har Lemvigh-Müllers håndværkerbutik fået ny butikschef. Den 37-årige Lasse Wiuff Blauenkjær har overtaget ledelsen af butikken fra Lars Hindsgaul, der snart runder de 70, men som stadig er at finde bag disken en rum tid endnu.
250 kunder deltog i åbningsfesten for Lemvigh-Müllers butik i Sønderborg6.11.2025 10:39:08 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag morgen inviterede Lemvigh-Müller håndværkerne i Sønderborg og omegn indenfor til åbningsfest i den nye butik på Augustenborg Landevej 8.
Ny netsvejser giver byggebranchen adgang til skræddersyede armeringsnet29.10.2025 14:44:32 CET | Pressemeddelelse
Med en ny Netsvejser-maskine tilbyder Lemvigh-Müller nu byggebranchen specialdesignede armeringsnet. Servicen reducerer både spild og behovet for manuelt arbejde på byggepladsen – og bidrager dermed til lavere ressourceforbrug i byggeriet.
Lemvigh-Müller stiller klimadata til rådighed for kunderne27.10.2025 13:55:43 CET | Pressemeddelelse
Det skal være let at se klimaaftrykket. Derfor stiller Lemvigh-Müller nu CO₂e-data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 produkter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
