Ulykkestallet stiger: Mange forsikrer ikke elcyklen korrekt
13.4.2023 07:45:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Foråret er over os, og i takt med at alting grønnes og springer ud, tætnes trafikken på veje og cykelstier med tohjulede køretøjer.
Men en cykel er ikke længere bare en cykel. Den traditionelle rugbrødsmotor har fået konkurrence på vejene af de batteridrevne cykler, som ifølge tal fra Vejdirektoratet efterhånden udgør hver fjerde solgte cykel herhjemme. Og flere og flere elcykler på vejene opnår ganske stor hastighed. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle tohjulede køretøjer skal forsikres ens.
De senere års store udbredelse af elcykler afspejler sig også i ulykkesstatistikkerne. I en periode over fire år fra 2017 til 2021 er antallet af dræbte og tilskadekomne med elcykler ifølge Danmarks Statistik steget fra 46 til 132. Samtidig er antallet af elcykler mere en fordoblet, mens salget af traditionelle cykler er faldet markant.
Der er derfor al mulig grund til at være ekstra opmærksom i trafikken. Samtidig er udviklingen en god anledning til at løbe sine forsikringer igennem og sikre sig, at man er ordentligt dækket, hvis uheldet er ude, lyder rådet fra Alm. Brand.
Særligt skal man være opmærksom på, at nogle elcykler kan opnå en særlig høj hastighed - for eksempel de såkaldte speed pedelecs, som vinder stor udbredelse i disse år. Disse køretøjer kræver særlige forsikringer, hvilket mange desværre ikke er opmærksomme på.
”Når elcyklerne kan køre over 25 km i timen, hvilket flere og flere cykler efterhånden er i stand til, er der krav om ansvarsforsikring, på samme måde som det gælder for eksempelvis knallerter. Det er der desværre rigtig mange ejere af disse køretøjer, der ikke er opmærksomme på, og konsekvenserne kan blive ganske alvorlige, hvis uheldet er ude. Uden forsikring står man for eksempel alene med hele erstatningsansvaret, hvis man har påført personer eller materiel skade,” siger Hjalte Laursen, der er direktør i Privat i Alm. Brand Group med ansvar for Produkt, Pris og Portefølje.
”Det gælder, uanset om der er tale om tyveri af cyklen, eller om der er forvoldt skade på andre – også selv om der er en ’normal’ cykelforsikring i husstanden. Og det kan hurtigt blive en bekostelig affære,” understreger Hjalte Laursen.
Han opfordrer derfor nye købere af elcykler til at forhøre sig hos forhandleren, om der er behov for en særlig ansvarsforsikring på den pågældende cykel, da det langtfra altid fremgår tydeligt. Desuden skal man huske at oplyse sit forsikringsselskab om den motorhjulpne maksimumhastighed på sin elcykel. Og så skal man være opmærksom på, at den særskilte ansvarsforsikring er påkrævet for de særligt hurtige cykler – også selv om man ikke ønsker cyklen dækket for tyveri eller uheldsskader.
En speed pedelec kan lovligt køre op til 45 km i timen. Det er et lovkrav, at føreren er 15 år, bærer cykelhjelm og kører med lygter tændt året rundt, Hvis man bliver standset af politiet, skal man kunne dokumentere, at cyklen er forsikret korrekt. Hvis man kører uden forsikring, risikerer man en sigtelse fra politiet, ligesom man kan stå over for et stort erstatningskrav, hvis man påfører andre skade.
Nøgleord
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
DMI varsler snestorm: Alm. Brand opfordrer til ekstra forsigtighed25.1.2026 12:32:50 CET | Pressemeddelelse
DMI har søndag varslet snestorm fra mandag morgen i de sydlige og østlige dele af landet – herunder Hovedstaden. Det kraftige snevejr kan føre til meget glatte veje, ringe sigtbarhed og vanskelige kørselsforhold. Derfor opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand danskerne til at udvise ekstra forsigtighed, hvis de skal ud i trafikken.
Alm. Brand advarer: Det her skal du huske ved tøbrud for at undgå skader13.1.2026 15:53:08 CET | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler op mod 10-15 mm regn fra tirsdag aften. Kombineret med plusgrader og store mængder sne, der nu begynder at tø, stiger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
Alm. Brand advarer om farlige kørselsforhold over hele landet12.1.2026 16:33:47 CET | Pressemeddelelse
DMI har mandag middag udsendt et varsel om isslag for store dele af Jylland, mens der er meldt risiko for isslag på Fyn og Sjælland senere på dagen og natten til tirsdag. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer alle bilister til at udvise ekstrem forsigtighed, da kombinationen af frost og regn skaber livsfarlige kørselsforhold.
Alm. Brand advarer husejere mod farlig vejrcocktail i den kommende uge12.1.2026 11:40:45 CET | Pressemeddelelse
Kombinationen af store snemængder, kraftig blæst og stigende temperaturer kan blive en dyr omgang for husejere, der ikke får tjekket deres bolig fra kælder til kvist.
Forsikringsselskab advarer: Det her skal du være særligt opmærksom på, når der er snefygning8.1.2026 15:54:10 CET | Pressemeddelelse
DMI har udsendt varsel om risiko for snefygning i den sydlige del af landet og dele af Østjylland for de kommende døgn. Det blæsende vejr kombineret med de store mængder sne, der ligger over hele landet, betyder, at boligejere skal være særligt opmærksomme på loftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


