Rare Wine Invest

Ultra sjælden whisky på danske hænder

Del

Der findes ejere af både en og to flasker af den meget sjældne Macallan Lalique-whisky. Men nu er et enestående sæt bestående af seks flasker Macallan-whisky i den sagnomspundne Lalique Collection sat til salg hos danske Rare Wine Invest. De seks flasker gør serien komplet, og for den heldige samler eller investor kan det historiske sæt købes for 440.000 EUR ex moms.

Anders Børsen med én af de sjældne Macallan Lalique-flasker
Anders Børsen med én af de sjældne Macallan Lalique-flasker

Lalique Collection er et samarbejde mellem den skotske whiskyproducent The Macallan og den franske krystalglasspecialist Lalique, som sammen har skabt en af verdens mest eftertragtede og investeringsværdige whisky-serier for både investorer og samlere.

Lalique Collection er frigivet hen over en periode på 10 år mellem 2007 og 2016, og havde man købt flaskerne enkeltvis på frigivelsestidspunktet, lød udsalgsprisen på 91.000 EUR for alle seks flasker. Den stærkt begrænsede produktion på mellem 400 og 470 eksemplarer af hver flaske har imidlertid gjort dem nærmest umulige at få fat i samtidig med, at prisen er steget voldsomt. Rare Wine Invest har specialiseret sig i at finde netop historisk og sjælden vin, whisky og champagne, og Lalique-sættet er i dag sat til salg for 440.000 EUR ex moms. Det svarer til ca. 4,1 mio. kroner inkl. moms. Selvom Rare Wine Invest er vant til at håndtere både dyre og sjældne dråber, bliver der dog i dette tilfælde taget særlige forholdsregler i forhold til opbevaring og sikkerhed.

Den sjette flaske markerer afslutningen på Lalique-serien, og alle seks flasker indeholder Macallans absolut fineste whisky. I kombination med et af Frankrigs mest distingverede krystalglasværker får det whiskysamlere over hele jorden til nærmest at gå i ekstase. De seks flasker rummer whisky på mellem 50 og 65 år, og serien består af Macallan 50 year old ‘Exceptional Oak Cask’, Macallan 55 year old ‘Natural Colour’, Macallan 57 year old ‘Finest Cut’, Macallan 60 year old ‘Curiously Small Stills’, Macallan 62 year old ‘Spiritual Home’ og endelig Macallan 65 year old ‘Peerless Spirit’.

-          Man skal være lavet af stål for ikke at blive en lille smule rørt over at stå foran seks så sjældne flasker. Det er helt unikt at se dem sammen, og at de lige nu befinder sig på dansk jord, havde ingen formentlig regnet med. Det svarer reelt set til at vinde hammerslaget på de originale Toraruller, og vores forventning er da også, at vi ret hurtigt får solgt dem videre til en samler eller en investor. Hvis ellers man kan holde sig fra at drikke dem, er der nærmest garanti for en solid værdistigning, for flaskerne bliver kun mere og mere sjældne, som årene går, lyder det fra Anders Børsen, der til daglig står bag den nordjyske vininvesteringsvirksomhed Rare Wine Invest.

Hver flaske er certificeret for ægthed af Rare Wine Invests afdeling for kvalitetskontrol, og alle seks flasker optræder i original trækasse med hver sin unikke krystalkaraffel, nummereret i hånden af Laliques glasmagere.

Nøgleord

Kontakter

Anders Børsen, direktør, Rare Wine Invest, +45 28 76 67 98 / ab@rarewine.dk
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, +45 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Anders Børsen med én af de sjældne Macallan Lalique-flasker
Anders Børsen med én af de sjældne Macallan Lalique-flasker
Download
Download

Information om Rare Wine Invest

Rare Wine Invest
Rare Wine Invest
Industrivej 20
9310 Vodskov

http://www.rarewineinvest.dk

Rare Wine Invest er et søsterselskab til Rare Wine A/S, der forhandler fin vin, whisky og champagne. De to selskaber omsætter for ca. 250 mio. kroner om året. På Rare Wine Invests toldoplag kan virksomheden oplagre en halv million flasker vin til en værdi af ca. 500 mio. kroner. Selskabet forvalter en portefølje af investeringsvin til en værdi af mere end 70 millioner kroner på vegne af mere end 130 investorer. Læs mere på www.rarewineinvest.dk

Følg pressemeddelelser fra Rare Wine Invest

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.