Udenrigsministeriet

Ulla Tørnæs til EU-Afrika møde i Wien: Ny teknologi skal hjælpe Afrika med at springe udviklingstrin over

Del
Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil øge satsningen på ny teknologi som instrument i udviklingspolitikken i 2019. På EU-Afrika højniveauforum i Wien i dag offentliggør hun rammen for de nye TechVelopment-indsatser.

Der er fokus på digitalisering og innovation, når udviklingsminister Ulla Tørnæs i dag deltager i EU-Afrika højniveauforum i Wien. Med forummet ønsker det østrigske formandskab og Den Afrikanske Union (AU) at sætte skub på den digitale transformation og bringe EU-Afrika-samarbejdet ind i den digitale tidsalder.
 
”Digitaliseringen i Afrika giver nye indtægtsmuligheder og livsvilkår. Det har jeg selv set på mine rejser i Afrika. Særligt i de store byer går det rigtigt stærkt i disse år. Samtidig er der grupper, der endnu ikke nyder gavn af digitaliseringen. I udviklingssamarbejdet skal vi arbejde med både digitaliseringens muligheder og udfordringer,” siger Ulla Tørnæs og fortsætter:
 
”Jeg har netop offentliggjort en strategisk ramme for udmøntningen af Danmarks TechVelopment-indsats i 2019, hvor det geografiske hovedfokus er på Afrika. Det er her, at digitaliseringen rummer det største potentiale for at skabe udvikling og bæredygtig vækst, og det skal Danmark selvfølgelig være med til at understøtte.”
 
Forummet er en mulighed for at dele danske erfaringer med bl.a. innovation og digitalisering i udviklingssamarbejdet, såkaldt TechVelopment, ligesom udviklingsministeren vil have mulighed for at dele de danske erfaringer med en højt digitaliseret offentlig sektor.
 
”Danmark er ganske enkelt verdens bedste til E-Government ifølge FN’s e-government undersøgelse. Danske borgere er vant til at kommunikere digitalt med den offentlige sektor og nyder gavn af vores højt digitaliserede offentlige sektor. Vi er klar til at dele vores erfaringer fra Danmarks digitale rejse,” siger Ulla Tørnæs.
 
Med i udviklingsministerens delegation er der repræsentanter fra to særligt innovative danske virksomheder, Bluetown og UNUMED. Bluetown er et dansk it-firma, der leverer soldrevet wifi til landsbyer og afsidesliggende områder og dermed giver adgang til information og kommunikation. UNUMED leverer brugervenlige IT-løsninger for klinikker og hospitaler i lav- og middelindkomstlande.
 
Det er den østrigske kansler Sebastian Kurz, der er vært for forummet sammen med Rwandas præsident og formanden for AU, Paul Kagame. Foruden en række europæiske og afrikanske statsledere og ministre deltager virksomhedsejere, entreprenører og repræsentanter fra innovative start-ups.
 
Højniveauforummet afholdes på et tidspunkt med stort fokus på at styrke forholdet til Afrika, herunder gennem EU-Afrika Alliancen lanceret af Kommissionsformand Juncker i september.
 
Samtidig har Danmark gjort teknologisk diplomati, TechPlomacy, til en tværgående prioritet i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og har udpeget verdens første tech-ambassadør.

Læs den strategiske ramme for udmøntningen af Danmarks TechVelopment-indsats i 2019 i vedhæftet PDF-dokument.

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Ny redegørelse viser, at Danmark fører an på grøn udviklingsbistand2.5.2024 10:06:44 CEST | Pressemeddelelse

Den udviklingspolitiske redegørelse viser, at samspillet mellem klima og udvikling er blevet stærkere i dansk udviklingspolitik over de seneste år. Derfor gik mere end en tredjedel af dansk udviklingsbistand sidste år til grønne projekter. Et særligt fokus for dansk udviklingsbistand er klimatilpasning, som hjælper udviklingslandene med at blive mere modstandsdygtige over de klimaforandringer, de rammes af. Danmark førte også an i internationale forhandlinger for på verdensplan at sikre mere klimafinansiering til de fattigste. Det kan man læse i den udviklingspolitiske redegørelse, som udkommer i dag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye