I 2018 døde 16.046 danskere af kræft. Men havde alle danskere haft de samme muligheder for forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling af kræft som de 20 procent bedst stillede, så ville 3.550 af dem have overlevet eller levet længere. 

Det viser to nye analyser, som Incentive har lavet for Lægemiddelindustriforeningen.

”Vi ved, at der er ulighed, der slår igennem på sundhedsområdet, men det er første gang, at vi ser det så tydeligt demonstreret og fordelt på diagnosticering, opsporing og behandling. Analyserne viser, at det ikke kun er fordi de bedst uddannede er hurtigere til at komme til læge og insisterer på en udredning," siger I da Sofie Jensen, koncernchef i Lif.

Analyserne viser, at det især er i selve behandlingsforløbet, at man kan indhente noget af den ulighed, der i sidste ende betyder, at de kortuddannede kræftpatienter har en ringere prognose. 

”Vi har en etisk forpligtelse til at forholde os til, at vi kan redde så mange menneskeliv. Det er meget vigtigt, at vi bruger den nye viden om ulighed til at skabe handling på kræftområdet og sikre at alle kræftpatienter bliver hurtigt diagnosticeret og får den bedst mulige behandling uanset hvilke forudsætninger, de har,” siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Det bakker Ida Sofie Jensen op. Hun peger på, at sundhedsvæsenet skal engagere sig på en anden måde for at få den største kvalitet i behandlingen.

”Vi har allerede drøftet det med en række af de centrale aktører på kræftområdet og har i fællesskab peget på en række mulige løsninger, som kan bidrage til at mindske uligheden. Det handler om at større social lighed i sundhedsresultaterne kræver ulige indsatser. Et sundhedsvæsen, der skal være bedre til at komme i kontakt med borgerne i de miljøer, hvor de færdes samt et sundhedsvæsen der i højere grad skal målrette sin kommunikation til sine målgrupper."