Ukrainske flygtninge er dækket af indbo- og ansvarsforsikringen hos LB Forsikrings medlemmer
1.3.2022 13:01:36 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse

”Den forfærdelige situation i Ukraine kalder på, at vi alle bidrager med hvad vi kan, og her kan vi meget let gøre noget”, siger Steen Holse Andersen, CCO i LB Forsikring.
Det er baggrunden for, at Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab nu ekstraordinært udvider deres indbo-og ansvarsforsikring, så ukrainske flygtninge, der bor privat hos et af selskabets medlemmer, vil kunne blive hjulpet af medlemmets indbo- og ansvarsforsikring.
”Vi ved, at de første ukrainske flygtninge er kommet til Danmark, vi ved også at en del danskere allerede huser flygtninge privat, og det er meget sandsynligt, at det også er nogle af vores medlemmer, der kommer til at gøre det. Her kan vi så gå ind og bakke om det, ved ekstraordinært at udvide medlemmets indbo- og ansvarsforsikring til også at dække de flygtninge, der flytter ind”, siger Steen Holse Andersen.
Udvidelsen betyder, at de ukrainske flygtninges ejendele i Danmark vil kunne dækkes ved brandskader, indbrud, simpelt tyveri, røveri, vandskader, hærværkskader, stormskader, færdselsuheld, pludselige skader og elektronikskader, mens de ukrainske flygtninge selv er sikret af medlemmets ansvarsforsikring.
”Hvis vi kan understøtte de af vores medlemmer, der har valgt at gøre så stor en ting som at tage flygtninge ind i hjemmet, og samtidig give de flygtende en bekymring mindre. Så har vi opnået, det vi ville. Vi ved godt, at det ikke løser situationen, men det kan måske løse nogle af de mindre problemer, der kan opstå, når man flytter ind hos nogle fremmede eller får fremmede i huset, siger Steen Holse Andersen.
Ordningen gælder fra dags dato og foreløbig de næste tre måneder.
Fakta om dækningen:
Hvem er omfattet af den udvidede dækning: Det er ukrainske flygtninge, der tager ophold hos et af vores medlemmer med en indboforsikring i LB Forsikring.
Hvilke indbogenstande kan dækkes: De ejendele de ukrainske flygtninge har medbragt til Danmark og erhverver, mens de bor hos vores medlem.
Hvordan dækker forsikringen: De ukrainske flygtninges indbogenstande er dækket ved brandskader, indbrud, simpelt tyveri, røveri, vandskader, hærværkskader, stormskader, færdselsuheld, pludselige skader og elektronikskader efter de vilkår, der gælder for vores medlems indboforsikring.
Hvor længe gælder den udvidede dækning: Foreløbig gælder dækningen fra dags dato og de næste tre måneder.
Hvordan er de ukrainske flygtninge sikret, de forvolder skade på andre eller andres ting: De ukrainske flygtninge er sikret af vores medlems ansvarsforsikring på de samme vilkår, som gælder for medlemmet selv.
Om LB Forsikring:
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. LB Forsikring har over 412.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
presselb@lb.dk
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Mange forældre er i tvivl om forsikringsforholdene, når børnene flytter hjemmefra. Er du en af dem?25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
46 procent af forældrene svarer i en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at de er i tvivl om, hvilke forsikringer deres voksne børn har brug for, når de flytter hjemmefra. Hvis du er en af dem, der er i tvivl, kan du læse med her og få en række gode råd fra landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

