Ukrainere vil gerne cykle i Danmark
Siden den 11. marts 2022 har det været muligt at donere cykler til ukrainske flygtninge i et samarbejde mellem Cyklistforbundet og transportministeren. Formålet med ordningen er at hjælpe ukrainere i Danmark med at få en velfungerende hverdag.
- Ukrainerne har taget utrolig godt imod ordningen og tilbuddet og efterspørgslen på cykler er stor. Jeg vil derfor opfordre alle til at gå cykelskuret eller cykelkælderen igennem og donere de cykler, der ikke længere bliver brugt. Det kan eksempelvis være i landets boligforeninger, hvor efterladte cykler kan bringe nytte og glæde andre steder, siger Jens Peter Hansen, formand for Cyklistforbundet.
Der efterspørges cykler i hele landet, og alle typer cykler kan bruges. 560 cykler har allerede fundet nye ejere eller er på vej, 200 cykler er doneret, men er ikke matchet med en ukrainer endnu og 1900 ukrainere har meldt sig til giv-en-cykel-ordningen, men er endnu ikke matchet med en cykel. Der mangler altså mindst 1700 cykler på nuværende tidspunkt for at møde efterspørgslen.
- Cyklen er et vigtigt transportmiddel for mange danskere. Derfor er det også glædeligt at se, hvordan den danske cykeltradition bliver givet videre til ukrainere gennem de mange cykeldonationer. Tak til alle, der allerede har givet en cykel - jeg håber, det kan inspirere til at endnu flere ser, om de også kan hjælpe, siger transportminister Trine Bramsen.
Kontakt
Jens Peter Hansen, landsformand for Cyklistforbundet
landsformand@cyklistforbundet.dk / +45 24 48 16 04
Kontakt til transportministeren via Transportministeriets pressetelefon 33 11 00 14
Nøgleord
Vedhæftede filer
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
EU støtter ladeinfrastruktur i Danmark med 158,8 millioner kroner23.12.2025 21:32:52 CET | Pressemeddelelse
Tre danske projekter om fremme af alternative drivmidler modtager støtte fra EU's infrastrukturfond. Pengene skal både bruges til ladeinfrastruktur til lastbiler og til landstrøm i containerhavnene i Aalborg og Aarhus.
Sommerhusområder får frihed til at vælge postkasser19.12.2025 09:00:56 CET | Pressemeddelelse
Nu fjernes kravet om, at alle sommerhusområder, der er udstykket efter 1973, skal have et fælles postkasseanlæg.
Hillerødmotorvejen udvides mellem Farum og Ring 419.12.2025 07:08:29 CET | Pressemeddelelse
Ni kilometer af Hillerødmotorvejen får et ekstra kørespor og der etableres støjskærme i projektet for knap 400 millioner kroner.
Motorring 4 ved Ishøj udvides med ekstra vognbane19.12.2025 07:05:29 CET | Pressemeddelelse
Motorring 4 syd skal udbygges med et ekstra spor i hver retning, og der etableres 9 meter høje støjskærme i forbindelse med vejprojektet.
Linjeføring for motorvejen til Næstved er på plads19.12.2025 07:02:47 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har fastlagt linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum