Ukrainere mangler cykler
Giv en cykel-initiativet mangler 1285 cykler for at kunne møde behovet hos ukrainske flygtninge, siger Cyklistforbundet.

Har du en cykel stående, du ikke har brug for, så husk, at du kan give den til en ukrainsk flygtning igennem Giv En Cykel-initiativet. Der er stor efterspørgsel og alt for få cykler, lyder det fra Cyklistforbundet, der administrerer Giv en Cykel.
”Lige nu mangler vi i alt 1285 cykler, for at vi kan give en cykel til alle, der ønsker det. Så vi opfordrer alle til at overveje, om den ældre cykel i garagen måske skal videre til en, der har mere brug for den. Vi håber, at folk har tid i juleferien til at give en hånd til nogle, der har behov,” siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Cyklistforbundet og Transportministeriet lancerede initiativet Giv en cykel i marts 2022, hvor danskere kan donere egne, brugte cykler til ukrainske flygtninge. Giv en cykel har formidlet ca. 1900 cykler – de 1400 direkte igennem projektet, resten er cykler, der er formidlet lokalt med udspring i Giv en cykel.
Landet over er det frivillige, der som såkaldte cykelformidlere sørger for, at cyklerne blive givet videre til ukrainere.
”De gør et kæmpe arbejde, men der mangler cykler over hele landet og især i de større byer ser vi stor mangel,” siger Kenneth Øhrberg Krag, der også efterlyser flere frivillige.
”Vi har 35 cykelformidlere nu i hele landet, men vi kan sagtens bruge mange flere,” siger han.
Du kan se hvordan, du giver en cykel videre på initiativets hjemmeside: www.givencykel.dk. Hvis cyklen er lidt i uorden, er der nogle steder i landet mulighed for, at den bliver repareret. Det kan Giv en cykel også rådgive om.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkKenneth Øhrberg Krag
Tlf:21 73 36 66krag@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Lynetteholmens transportsyn hører til i forrige årtusinde21.1.2023 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Set med cykeløjne er Lynetteholmen en ommer. Det mener Cyklistforbundet i et nyt høringssvar til det store byudviklingsprojekt i København.
København går forrest og gentænker byens centrum10.1.2023 12:41:58 CET | Pressemeddelelse
Det er modigt og rigtigt, når politikerne i København i går besluttede at nedlægge P-pladser i Middelalderbyen, lyder det fra Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag. Han håber, at beslutningen inspirerer i resten af landet, for der er over hele landet brug for at gentænke den måde, som byens areal bruges på.
Sådan holder du hænderne varme på cyklen19.12.2022 15:29:31 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet inviterer til Vintercyklingsuge med fem gode råd mod kolde hænder.
Cyklistforbundet uddeler Årets Cykeldynamo til Giv en Cykels cykelformidlere31.10.2022 09:40:39 CET | Pressemeddelelse
Normalt er det kun én person, der får prisen Årets Cykeldynamo på Cyklistforbundets landsmøde, men i år kan hele 24 mænd og kvinder hænge et diplom op. Så mange har nemlig ydet en helt særlig indsats for at formidle cykler til nogle af de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til landet.
Cyklistforbundet henter ny direktør fra Kræftens Bekæmpelse14.10.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets nye direktør Kenneth Øhrberg Krag kommer med en stærk baggrund inden for civilsamfundssektoren, hvor han har mere end 15 års erfaring som leder og direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum