Uholdbart at Furesø skal betale endnu flere penge til udligningssystemet
30.1.2020 13:57:55 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

"Det er helt uholdbart, hvis Furesø skal betale endnu flere penge til udligningssystemet. På 10 år er vi gået fra at aflevere 160 mio. kr. til 320 mio. kr. i 2019. En vækst på mere end 100 pct. på bare 10 år. I samme periode er vores beskatningsgrundlag øget med kun 30 pct," siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S) efter regeringens præsentation af et nyt udligningssystem i dag.
"Vi kender ikke det præcise tal i regeringens oplæg, men ud fra farvelægningen på ”Det nye Danmarkskort”, som regeringen har præsenteret kan vi se, at vi skal betale endnu mere og også til kommuner med et højere serviceniveau og en lavere skat end vi har. Det er ikke rimeligt," siger Ole Bondo Christensen.
"Det er i særlig grad udligning af kommunernes selskabsskatter, der giver os udfordringer. Fakta er vi gennem udligningssystemet betaler rigtig mange millioner til andre kommuner, hvis økonomi er stærkere end vores på grund af deres høje indkomst på selskabskatter. Det er fint at fremme erhvervsudviklingen, men det giver ikke mening, at vi skal skære ned i vores service til borgerne for at kunne betale penge til kommuner, der er langt mere velpolstrede end os," siger Ole Bondo Christensen.
"Vi ønsker, at indtægterne fra selskabsskatter skal tælle mere med i udligningssystemet. Kommuner med gigantvirksomheder og store hovedsæder belønnes ublu her. Vi er ifølge DI Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vores dygtige lokale virksomheder skaber mange nye jobs og samarbejder med vores jobcenter, så vi har en meget lav arbejdsløshed. Men vi kommer alligevel til at tabe penge samlet i udligningsordningen," siger Ole Bondo Christensen.
"Vi er nødt til at bede Folketinget om at gentænke denne del af udligningsreformen, og så må vi appellere til, at man tager højde for Furesøs samlede økonomiske situation, hvor vi i dag er hårdt ramt af både udgifterne til udligning og til afdraget på den store gæld fra Farumtiden på 2,3 mia. kr. Hvert år bruger vi næsten 500 mio. kr. eller 20 pct. af kommunens samlede budget på disse to poster, som jo går ud over den service, vi kan give til Furesøs egne borgere," siger Ole Bondo Christensen.
Kontakter
Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø, tlf. 7216 5200
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


