Ufaglærte opkvalificeres i kampen mod Putins gas
2.6.2022 12:51:46 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der skal sættes turbo på udfasningen af russisk gas til opvarmning af danske hjem og virksomheder til fordel for bl.a. en udbygning af fjernvarmenettet. Skal opgaven løftes er der dog brug for flere hænder. Derfor har arbejdsgivere, fagforeninger samt job- og kursuscentre nu indgået et samarbejde rettet mod ledige ufaglærte, der skal klædes på til en rolle i den grønne omstilling som f.eks. svejsere til fjernvarmeområdet.
”Som situationen er lige nu, kommer vi til at mangle et stort antal folk til at løfte opgaven, når fjernvarmenettet skal udbygges den kommende tid. Samtidig er der mange ufaglærte i Danmark, som med et opkvalificeringsforløb kan blive rustet til at påtage sig denne opgave,” forklarer Johnny Kristensen, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Det nye opkvalificeringsforløb er blevet til i samarbejde mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Metal, Blik & Rørarbejderforbundet, Green Skills, Jobcentre og Rybners Kursuscenter i Esbjerg.
”Det er en fælles opgave at skaffe den nødvendige arbejdskraft til de grønne udfordringer, der venter lige om hjørnet. Og det nye forløb er et godt eksempel på, hvad der skal til for at løse denne opgave,” siger Johnny Kristensen.
Det første hold af ufaglærte ER allerede startet på forløbet, der i første omgang udbydes i Sydjylland.
”Ambitionen er så, at initiativet kan udbredes til hele landet, så vi kan få opkvalificeret endnu flere ufaglærte på anbefaling fra jobcentrene,” håber Johnny Kristensen.
Målet med opkvalificeringsforløbet er både at gøre den ledige interesseret i beskæftigelse i branchen eller at gå i ung/voksenlære inden for branchernes uddannelser.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, presseansvarlig hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo. 27 69 45 69
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Varmepenge kan sætte skub i grøn varme igen19.6.2026 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekstra penge til varmepumper og fjernvarme kan sætte fart på den grønne omstilling. Næste vigtige skridt bliver målrettede tilskud, så boligejere trygt kan investere, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Klimamålet risikerer at snuble over elnettet9.6.2026 12:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet advarer om, at kapacitetsbegrænsninger i elnettet kan blive en alvorlig barriere for elektrificeringen og klimamålene. Stærkt bekymrende, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Presset letter, men manglen på medarbejdere lurer stadig8.6.2026 06:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Tal fra TEKNIQs nye arbejdskraftundersøgelse viser, at rekrutteringspresset i det tekniske erhvervsliv er aftagende. Men billedet er skævt fordelt mellem brancherne, hvor især installationsvirksomhederne fortsat mangler kvalificerede medarbejdere.
TEKNIQ: Massiv satsning på elektrificering kræver færre byrder og flere faglærte2.6.2026 16:01:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget sætter en vigtig retning for fremtidens grønne energi. Men ambitionerne for elektrificering kan kun indfries, hvis bureaukratiet bliver mindre, og der kommer flere medarbejdere, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til regeringen – nu skal der fart på1.6.2026 21:55:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter en rekordlang regeringsdannelse kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud af starthullerne, da opgaver og udfordringer ikke er blevet mindre undervejs. Det gælder ikke mindst realiseringen af de grønne ambitioner, lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum