DI - Dansk Industri

Ufaglærte har intet at frygte ved ændring af beløbsordningen

Del
Både 3F og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vildleder, når de fortæller, at en nedsættelse af beløbsgrænsen vil åbne for import af ufaglært arbejdskraft fra udlandet. Nedsættelsen åbner ikke for ufaglært, men kun for faglært arbejdskraft – og det er også intentionen.

Hverken lagerarbejderen, receptionisten eller rengøringsassistenten behøver at frygte noget, hvis beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft sænkes til 330.000 kr., som regeringen foreslår for udvalgte lande i sit udspil om international rekruttering. 3F og en ny analyse fra AE fremfører det modsatte – men deres beregninger er vildledende.

- Beregningerne fra 3F og AE er desværre med til at skabe en uberettiget skepsis hos Danmarks ufaglærte. For intentionen med ændringen af beløbsgrænsen er både fra vores og regeringens side at give Danmarks virksomheder mulighed for at hente flere faglærte medarbejdere i udlandet. Og beløbsgrænsen på 330.000 kr. afspejler i høj grad det hensyn. Så jeg kan berolige Danmarks ufaglærte. Der kommer ikke flere ufaglærte medarbejdere ind i landet, hvis beløbsgrænsen sænkes, siger underdirektør i DI Steen Nielsen.

Feriepenge, personalegoder og betaling for overarbejde må ikke regnes med, hvis en person skal ansættes på beløbsordningen, og her ligger fejlen i AEs beregning. Hvis lønnen til en dansk chauffør for eksempel er 330.000 kr. inklusive feriepenge mv., vil opgørelsen på beløbsordningen for præcis den samme løn lyde på 280.000 kr. Fordi grundlønnen er 280.000 kr. Det er således ikke muligt at tage en udenlandsk chauffør ind på beløbsordningen, fordi medarbejderen ligger klart under beløbsgrænsen på 330.000 kr. Dermed kommer den danske chauffør ikke i konkurrence med udlændinge, hvis beløbsordningen sænkes til 330.000 kr.

- Det er ærgerligt, at disse vildledende fakta bruges i debatten. Og jeg er ked af, at fejlen er med til at skabe frygt blandt Danmarks ufaglærte. Det er helt ubegrundet. For en sænkelse af beløbsgrænsen har ikke noget med de ufaglærte medarbejdere at gøre, siger Steen Nielsen.

Faktisk kan et øget antal faglærte medarbejdere ifølge Steen Nielsen skabe en positiv effekt for Danmarks ufaglærte.

- En øget tilgang af lidt flere faglærte medarbejdere vil føre til flere ufaglærte jobs – ikke færre. For når elektrikeren, industriteknikeren eller tømreren er i sving på virksomheden, så bliver der mere at lave for lagerarbejderen, truckføreren og kantinemedarbejderne. Derfor er forslaget om en lavere beløbsordning bestemt også i de danske ufaglærte medarbejderes interesse, siger Steen Nielsen.

Ifølge DI’s undersøgelser er faglærte medarbejdere den største mangel hos danske virksomheder.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos pressekoordinator Lars Bøgeskov på tlf. 2236 3138 eller mail larb@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

DI’s topchef: EU skal ikke kun tale om at styrke konkurrencekraften, men også gøre det18.4.2024 19:31:16 CEST | Pressemeddelelse

EU’s konkurrencekraft skal styrkes markant, så europæiske virksomheder ikke taber terræn til bl.a. amerikanske og kinesiske virksomheder. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om ved dagens EU-topmøde. Det er helt afgørende med et øget fokus på, hvordan vi sikrer vækst, velstand og velfærd i fremtiden, mener DI’s adm. direktør, men der er i den grad også brug for handling bag ordene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye